Køb julegaver på tilbud nu

Spar op til 70 procent på de store julegaveindkøb. Finanskrisen presser nemlig priserne på årets gaver i bund

Tina Møller Vestergaard-Jensen, 37, frisør, Herning: - Jeg køber egentlig kun julegaver lige nu,fordi jeg skal slå tiden ihjel i København. Men jeg har set, at der er udsalg nogle steder, og har da også handlet lidt efter det. Det er jo fedt, når man kan spare penge på gaverne. (Foto: Klavs Bo Christensen)
Tina Møller Vestergaard-Jensen, 37, frisør, Herning: - Jeg køber egentlig kun julegaver lige nu,fordi jeg skal slå tiden ihjel i København. Men jeg har set, at der er udsalg nogle steder, og har da også handlet lidt efter det. Det er jo fedt, når man kan spare penge på gaverne. (Foto: Klavs Bo Christensen)

Endelig er der noget at glæde sig over. Midt i de finanskritiske tider og novembers mørke er der nemlig et lille lys: Julegaverne bliver billigere i år!

I en rus af optimisme har flere i detailbranchen nemlig købt stort ind tidligere på året og risikerer nu at brænde inde med en masse varer. Priserne er derfor under hårdt pres, erkender branchen selv.

Opruster til priskrig
Dansk Supermarked kører f.eks. for øjeblikket aggressive priskampagner i bl.a. Føtex og Bilka. Og informationschef Erik Eisenberg forventer, at priskrigen fortsætter de kommende uger:

- Vi har taget forskud på udsalget med vores 'gule' kampagne i Føtex, og i Bilka hedder vores slogan 'Vi skærer toppen af prisen'. Den priskonkurrence, vi oplever i øjeblikket, bliver intensiveret det kommende stykke tid.

Også legetøjsbranchen samt forhandlere af elektronik og isenkram står klar til at lokke kunderne med lave priser. Eksempelvis kan man købe to Herstal-vægstager til halv pris hos Imerco. Førpris 199,75. Nedsat til 99,95 kr.

- Vi har købt et stort parti og har derfor mulighed for at give en helt speciel pris på denne vare. Vi oplever ikke, at branchen holder decideret brandudsalg, men det er da klart, at vi er opmærksomme på, hvad andre butikker gør, siger indkøbschef Jørn Willemann.

Daglig justering
Også hos Punkt 1 er der penge at hente lige nu, hvor man f.eks. kan spare 70 pct. på et Philips-fladjern, der nu koster 199 kr. og tidligere kostede 699 kr. Der er 33 pct. at spare på en smoothie-blender med en førpris på 299 kr. Den er nedsat til 199 kr.

Samme besparelse kan man hente hos TOP-TOY, som ejer kæderne BR Legetøj og Toys'r'us. Her er udvalgte gaver til børnene nemlig nedsat med op mod 33 procent.

- Vi kigger dagligt på priserne og justerer, hvis det er nødvendigt. Juleudsalget hos os går for alvor i gang her midt i eller i slutningen af november, siger varedirektør hos TOP-TOY Villy Gravengaard.

Se grafikker med kæmpe julegave-besparelser her og her.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere