Mindre gift i legetøj

Det skal være slut med gift og kræftfremkaldende stoffer i legetøj. EU til revidere 20 år gammelt regler på området

EU ser bekendtgørelsen for legetøj efter i sømmene. (Foto: Colourbox)
EU ser bekendtgørelsen for legetøj efter i sømmene. (Foto: Colourbox)

Om en måneds tid vil der ligge bunkevis af pakker under juletræerne i Danmark med legetøj, der er produceret i Kina. Men det skal være slut med at bolde, biler og Barbiedukker er proppede med farlige duftstoffer og kemikalier, der i værste fald kan give de små poder kræft.

EU har nemlig besluttet, at den 20 år gamle Legetøjsbekendtgørelse skal ses efter i sømmene.

Efter legetøjsskandalerne i 2007, hvor masse af giftigt legetøj fra Kina blev kaldt tilbage fra verdensmarkedet, er målet, at de nye regler skal strammes op især på import-legetøjet fra Østen. Omkring 80 procent af det legetøj, der forhandles i EU, stammer fra Kina, oplyser organisationen Miljø o& Sundhed.

Farvel til bly og kvivsølv
Som noget nyt forbydes stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende eller som kan skade arveanlæg, fostre eller evnen til at få børn (også kaldet CMR-stoffer) i legetøj.

Det bliver også forbudt at bruge metaller som bly og kviksølv og kemiske duftstoffer vil blive reguleret. Desuden skal legetøjets sikkerheds- og brugsanvisning leve op til større krav. Det gælder også for internet-forhandlere af legetøj, som skal sørge for synlige advarsler på Internettet.

Europa parlamentarikerne håber på, at lovgivningen vil kunne gennemføres, så den vil kunne træde i kraft allerede i 2009.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere