Biograf overvåges med militært udstyr

Hvis du som publikum til forpremieren på den nye James Bond film føler, at du bliver overvåget, så har du fuldstændig ret

Biograferne opruster i krigen mod ulovlig piratkopiering, så nu er der militære natkikkerter i mørket. (Foto: Amit Sharma/flickr)
Biograferne opruster i krigen mod ulovlig piratkopiering, så nu er der militære natkikkerter i mørket. (Foto: Amit Sharma/flickr)

Omkring 60 biografer over hele landet - heriblandt Scala i Holstebro - er nemlig blevet udstyret med natkikkert, som filmselskabet Sony har anskaffet hos det amerikanske militær.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struers netavis.

Natkikkerterne skal bruges til at holde øje med biografgængerne, så man kan få bugt med såkaldte pirater, der optager filmen med et kamera og efterfølgende lægger den ud til download på internettet.

Amerikanske tilstande
- Vores branche er ligesom musikindustrien truet af ulovlig omgåelse af ophavsretten. Det handler ganske enkelt om, at vi prøver at beskytte vores levebrød, forklarer Mads Nedergaard, der er direktør i Disney Danmark, som står for distributionen af filmen.

Overvågning af biografgængere er et velkendt fænomen i USA, men forholdsvist nyt i Danmark.

- Det har været gjort før i Danmark, for eksempel i forbindelse med den seneste Spiderman-film, men ikke i så stort et antal biografer som denne gang, forklarer Mads Nedergaard.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere