Mere mad og mindre luksus

Detailsalget steg en anelse i september. Det er madvarer, folk køber, mens luksusvarerne bliver tilbage i butikkerne

Luksusvarer er ikke så meget på indkøbslisten længere. (Foto: colourbox)
Luksusvarer er ikke så meget på indkøbslisten længere. (Foto: colourbox)

Danskerne puttede flere fødevarer i indkøbskurven i september i forhold til august. Samlet steg salget af fødevarer og andre dagligvarer med 1,7 procent, mens salget af blandt andet boligudstyr, elektronik, smykker og andre luksusvarer faldt med 1,2 procent. Samlet steg detailsalget med 0,2 procent fra august til september, viser tal fra Danmarks Statistik.

Seniorøkonom i Sydbank Christian Hilligsøe Heinig påpeger, at ser man på udviklingen over det seneste år, er detailsalget dog faldet kraftigt tilbage med 4,3 procent.

- Ser vi nærmere på den underliggende udvikling, er det trods alt værd at hæfte sig ved, at de seneste to måneder har budt på svag fremgang i detailomsætningen. Det er dog også det eneste positive, man kan fremhæve ved den nuværende udvikling, siger seniorøkonomen om udviklingen.

Cheføkonom Jes Asmussen, Handelsbanken, siger, at en recession i dansk økonomi virker overvejende sandsynligt, og det ser på nuværende tidspunkt ud til, at det kan blive mere end svært bare at opretholde nulvækst i indeværende år.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere