Brugsen skal være mere prof

Butikkerne i Coop-koncern skal drives mere professionelt. Derfor er der nu indvalgt flere eksterne bestyrelsesmedlemmer, mens brugsuddelerne er smidt ud

Brugsuddelerne i landets omkring 1000 SuperBrugser, DagliBrugser, Kvickly-butikker m.v. mister deres direkte indflydelse i bestyrelsen for dagligevarekoncernen Coop Danmark A/S, der netop er blevet omdannet efter ophøret af det nordiske ejersamarbejde i Coop Norden.

I den nye bestyrelse udskiftes to brugsuddelere med to professionelle og eksterne bestyrelsesmedlemmer, og det er brugsuddelerne ikke glade for.

- Vi kommer til at mangle i bestyrelsen. Det er ærgerligt, siger uddelernes formand, Henrik Werge, Jelling.

Formanden for FDB og Coop Danmark, Ebbe Lundgaard, oplyser til Ritzau, at FDB har indvalgt Caroline Søeborg Ahlefeldt-Laurvig-Bille, Kværndrup, og tidligere skattechef Torben Larsen, Helsinge, i Coop Danmarks bestyrelse.

- Det er et nyt skridt imod en yderligere professionalisering af bestyrelsen i Coop Danmark, siger Ebbe Lundgaard.

Lignende skridt har en række andre andels- eller forbrugerejede selskaber foretaget de seneste år.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen