Giver data til efterretningstjenester: Seks danskere udleveret af Apple

En ny rapport afslører, at oplysninger om danske Apple-kunder er blevet udleveret til myndigheder og efterretningstjenester

Blandt andet navn og adresser er blevet udleveret. (Foto: AP)
Blandt andet navn og adresser er blevet udleveret. (Foto: AP)

11 gange har de amerikanske myndigheder forsøgt at få udleveret personlig data om danske Apple-kunder, og i seks tilfælde har de fået udleveret personlig data i løbet af det første halvår af 2013.

Det afslører en ny rapport fra den populære mobil-, tablet- og computerproducent, hvor i Apple redegør for deres holdning til udlevering af personlig data.

Se også: Thorning udelukker ikke overvågning af almindelige danskere

Apple har også modtaget 55 anmodninger om udlevering af data fra privatejede danske iPhones og iPads og i 41 tilfælde har Apple udleveret de data, som blev forlangt.

Det svarer til, at Apple udlever data sine populære enheder i 75 procent af de tilfælde, som danske eller amerikanske myndigheder forlanger det.

Udleverer adresser
Apple afslører ikke, hvilke myndigheder der er tale om, så det kan altså både være amerikanske og danske efterretningstjenester og myndigheder, der beder om at få de personlige data udleveret.

Ifølge rapporten har 43 lande efterspurgt informationer fra omkring 40.000 Apple-kunder.

- Vi mener, at vores kunder har ret til at forstå, hvordan deres personlige oplysninger behandles, og vi anser det for vores ansvar at give dem den bedst mulige beskyttelse af personlige oplysninger, som vi kan, lyder det i rapporten.

Thomas Lund-Sørensen er chef for Center for Cybersikkerhed. Centret overvåger forsvarets netværk og visse af de virksomheder, der arbejder indenfor den såkaldte kritiske digitale infrastruktur. Centret rådgiver desuden danske virksomheder og offentlige institutioner i forhold til it-sikkerhed. (Foto: Lars Just) Vagthund Din computer er hackernes våben

- Vi er her for at gøre en forskel i universet. Hvorfor skulle vi ellers være her?, spurgte Apples tidligere topboss Steve Jobs, der døde af i 2011. På trods af hans hippie-agtige tilgang til livet og nærmest buddhistiske livsstil, kunne et samarbejde med de amerikanske myndigheder ikke udelukkes - heller ikke, når det gælder danske kunder. (Arkivfoto)
- Vi er her for at gøre en forskel i universet. Hvorfor skulle vi ellers være her?, spurgte Apples tidligere topboss Steve Jobs, der døde af i 2011. På trods af hans hippie-agtige tilgang til livet og nærmest buddhistiske livsstil, kunne et samarbejde med de amerikanske myndigheder ikke udelukkes - heller ikke, når det gælder danske kunder. (Arkivfoto)

Typisk får Apple anmodninger om udlevering af data, når der er tale om tyverier, men også når det drejer sig om forsvundne personer, og de oplysninger, som bliver videregivet, er typisk navn og adresse.

- Vores forretning afhænger ikke af indsamling af personlig data. Vi har ingen interesse i at samle personlige oplysninger om vores kunder, står der i rapporten.

Ifølge Apple opbevarer de ikke lokaliseringsdata eller sms'er, og heller ikke de data, der bliver registreret gennem brugen af iPhone’s SIRI-funktion.

Massiv overvågning
Rapporten kommer midt i en storm af afsløringer af massiv amerikansk overvågning af resten af verden - her i blandt Danmark, som har et tæt samarbejde med den kontroversielle amerikanske spiontjeneste NSA.

I sidste uge blev det afsløret, at både søgemaskinerne Google og Yahoo! var ofre for massiv overvågning af NSA, og for kun to dage siden udgav det europæiske bureau for cybersikkerhed, ENISA, en ny rapport, der tilråder blandt andet danske virksomheder at kryptere al deres fortrolige data.

Se også: Tyskland: USA aflytter Merkel

Tirsdag sagde Apple ifølge New York Times, at den har indgivet et retslig appel til at give mere gennemsigtighed i de amerikanske myndigheders anmodninger om udlevering af data, der er kendt som 'National security letters'.

- På trods af vores omfattende indsats på dette område, har vi endnu ikke en aftale, som vi føler, er tilstrækkeligt dækkende for vores kunders ret til at vide, hvor ofte og under hvilke omstændigheder vi udleverer data til de retshåndhævende myndigheder, sagde Apple.

Se rapporten her.

1 af 2 De seks danskere er blevet udleveret i løbet af de første halvår af 2013. (Foto: AP)
2 af 2 Blandt andet navn og adresser er blevet udleveret. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere