TV: Fortsætter angora-salg trods kanin-mishandling

Tøjgiganterne GAP og Zara nægter at trække deres angora-produkter tilbage, selv om skjulte optagelser har afsløret, hvordan leverandørerne flår levende kaniner for pelsen. Advarsel: Video-indhold kan virke stødende

Den amerikanske dyrevelfærds-organisation PETA opfordrede forrige måned forbrugere verden over til at lade være med at købe de eftertragtede trøjer af den fine angora-pels.

Se også: Chokvideo: Flår pelsen af levende kaniner så du kan få en lækker trøje

Ulden er nemlig højest sandsynlig blevet flået af levende kaniner på farme i Kina, hvor man binder og strækker kaninerne ud under torturlignende forhold, så det er lettere at flå pelsen af.

Fortsætter salg
Men hvor flere detailhandlere, som følge af de afslørende optagelser, du kan se over artiklen, heriblandt Hennes & Mauritz, har suspenderet salget af angora-produkter, indtil man er sikre på produktionen foregår på human vis, fortsætter andre store producenter som Gap Inc. og Zara ufortrødent.

Det skriver Huffington Post, der også har forsøgt at få en kommentar fra tøjgiganterne, dog uden held.

Den Washington-baserede non-profit-organisastion SumOfUs.org har opfordret Zara til at stoppe salget af angora-produkter og havde mandag samlet mere end 260.000 underskrifter for budskabet.

0 kommentarer
Vis kommentarer