Scor kassen på dine julegaver

Er du glad for dine julegaver? Byt dem alligevel

Finder du din julegave under udsalget, kan du tjene en ekstra skilling. (Arkivfoto: Jakob Jørgensen)
Finder du din julegave under udsalget, kan du tjene en ekstra skilling. (Arkivfoto: Jakob Jørgensen)

Mens adskillige internetbutikker allerede sparkede gang i 'januarudsalget' 23. december, så åbner de fysiske butikker i landets gågader og indkøbscentre op for besparelserne i dag.

Men der er ikke kun penge at spare under udsalget. Du kan ligefrem også tjene penge ved at bevæge dig ud i menneskemylderet.

Det fortæller Henrik Lundgaard Sedenmark, jurist ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, til Ekstra Bladet.

- Du skal være opmærksom på, at hvis du skal ud og bytte julegaver, og den så er kommet på tilbud, så kan du købe den med det samme igen til billigere penge.

Det vil sige, at hvis du har fået en skjorte til 500 kroner og er i besiddelse af kvitteringen, og du så ser den på udsalg til 250 kroner, så kan du få de 500 kroner retur for din julegave, og så købe skjorten til 250 kroner på udsalg. Dermed kan rent faktisk komme hjem med ekstra penge, når du har været på udsalg.

Se også: Du har ingen bytterettigheder

Ifølge Dansk Erhverv byttede hver tredje dansker en eller flere julegaver i 2012.

- Hvis hver dansker, ligesom sidste år, kommer til at bytte fire procent af sine gaver, svarer det til, at der vil blive byttet gaver for 229 millioner kroner, når butikkerne slår dørene op igen efter jul, siger Lone Rasmussen, markedschef i Dansk Erhverv, til organisationens hjemmeside.

Se også: Store bytte- og udsalgsdag: Sådan er reglerne

0 kommentarer
Vis kommentarer