Bliv ikke snydt på Black Friday: Her er de 13 sorte fælder

TILBUDS-VANVID: Scor billige julegaver - eller end som butikkens sorte får. Få overblikket over alle Black Friday-fælderne her

Det gik vildt for sig under Black Friday i Matthews Mall, Kentucky (video: privatoptagelser)

I dag bliver den største dag for den danske detailhandel i mange, mange år. Både målt på omsætning og antallet af deltagere i forbrugsfesten.

Det vil minde om scener fra før finanskrisen.

Branchen selv - herunder giganter som Dansk Supermarked - vurderer, at det kan kan blive den største handelsdag i Danmark nogen sinde - også online hvor netbutikker som elgiganten.

- Sidste år fordoblede Bilka sin omsætning på Black Friday. I år forventes en tredobling, siger Martin Møller Aamand, kommunikationschef i Dansk Supermarked.

Ekstra Bladet har talt med to af de leverandører, som forsyner handlen med husholdningsapparater og forbrugerelektronik.

Det gælder om at være hurtig, hvis du vil have fat i de gode tilbud Black Friday (Foto: AP) Samfund - 27. nov. 2015 - kl. 13:21 Black Friday åbnet i USA: Vold, dødsfald og vilde tilbud

Forbrug - 27. nov. 2015 - kl. 06:46 Derfor går vi amok på Black Friday

Under indkøbspris

De oplyser, at butikskæderne smider penge efter kunderne for at gøre sig gældende.

- Black Friday er blevet det nye sort. Er kæderne ikke med her, er de i forbrugernes øjne ingenting. Derfor sælger de eksempelvis fladskærms-tv med betydelige tab - en god dag for forbrugerne og konkurrencen.

Men også en kulørt og vanvittig dag for mange tusinde ansatte i butikkerne, siger en af leverandørerne.

Men Black Friday gør ikke nødvendigvis butikken til en stor gavebod, så Ekstra Bladet har interviewet en række eksperter og sammenfattet de 15 sorte fredags-fælder, du skal undgå.

- Black Friday er blevet en fest, hvor alle kneb gælder.

Det er den fulde pakke i, hvordan man trækker forbrugere rundt i næsen, advarer Pelle Guldborg, adfærdsforsker ved RUC.

Vagn Jelsøe, der er vicedirektør ved Forbrugerrådet Tænk, anbefaler, at man tager sin kritiske sans med på fredagsindkøbene.

- Det kan godt være, at man kan få en elefant til halv pris, men har man nu også brug for den, spørger han.

Danskerne har taget det amerikanske fænomen Black Friday til sig, omend det nok aldrig bliver lige så vildt som USA. (Foto: AP) Samfund - 27. nov. 2015 - kl. 05:13 Black Friday går i sort: Flere hjemmesider lagt ned


Her er de 13 sorte fælder

 

1. TVIVLSOM TRØSTEPRÆMIE

Butikskæder fremhæver i Black Friday-annoncerne få tilbud, som er særligt attraktive. Dem valfarter danskerne til, så de bliver prompte udsolgt.

Ekspedienterne står nu parate med trøste-varer, der er knap så attraktive. Dem køber vi. Eller også hiver vi ifølge adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen noget andet ned fra hylden i stædighed. Ting vi knap gider eje. For vi skal jo have noget ud af turen.

 

2. FRYGTELIGT KAOS

Forventer du en behagelig shoppingtur i eftermiddag eller aften, så glem det.

Alle forventer endnu flere tilbudsjægere end i fjor, hvor storcentre og bykerner var præget skrig og skrål, kamp om parkeringspladser, kaos på rulletrapper, ømme fødder, sylespidse albuer og så videre. Indstil dig på et skænderi med en, der vil snyde sig foran i køen.

 

3. BILLIGT ER IKKE GODT Halv pris - spar 4000 kroner.

Det må jeg eje! Mange bliver forblændet af et tilbud og anser besparelsen som en gevinst.

Dorte Wimmer, ekspert i forbrugsmønstre, forklarer, at vi handler emotionelt og finder på, at vi har brug for produkter, vi i virkeligheden ikke har brug for.

Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet Tænk opfordrer os til at være ligeglade med for eksempel en besparelse på 4000 kroner på et produkt, der nu kun koster 4000 kroner, for det kan være, at det koster 3500 kroner andre steder.

Så se dig godt for i tilbudsjunglen.

 

4. JUL I RUINER

Den sorte fredag nærmest opfordrer til overforbrug i en højtid, hvor mange i forvejen ruinerer sig selv på julegaver, ædegilder og værtshusbesøg. Få styr på budgettet, og udnyt denne nye store shoppe-dag til kun at handle billige julegaver, og undgå at gå på røven.

 

5. TRICKTYVE PÅ SPIL

Politiet opfordrer til, at man samtidig holder godt øje med pungen, dankortet og tasken på Black Friday, hvor man frygter, at tricktyve er særligt aktive.

I butikkerne kan det ske ved, at tricktyven først aflurer din pinkode ved dankort-automaten for derefter at aflede dig, mens pung og dankort stjæles fra tasken.

 

6. KAN IKKE BYTTES

I julesalget tilbyder stort set alle butikker udvidet returret indtil et godt stykke ind i januar. Men julegave-jagt-sæsonen er endnu ikke officielt gået ind, så køber du julegaver i dag, er det ikke sikkert, de kan byttes efter jul.

Kræv returret i butikken.

 

7. MERSALGTRICKET

Når butikken har fået dig indenfor med et godt tilbud, eksempelvis en havegrill med lav fortjeneste, så forsøger de ifølge adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen at sælge dig alverdens grilltilbehør med høj fortjeneste.

 

8. SNYDT AF PRISKARUSSEL

Har butikken udbudt en vare til en ekstremt høj pris gennem seks uger, kan den lovligt i dag markedsføre den høje pris som normalprisen for dermed at få tilbudsprisen til at se lav ud. Det gør dig tilbøjelig til at købe den.

I morgen kan butikken begynde forfra med at udbyde den seks uger til en høj pris .Og nedsætte den på ny til januar-udsalget.

 

9. DYRT MEDLEMSKAB

Butikskæderne vil udnytte den store shopping-dag til at invitere dig indenfor igen. De lokker med konkurrencer, medlemskaber, kundeklubber, kontokort, afbetalingsordninger og så videre med det formål at få dig på besøg igen - og få dig til at bruge flere penge.

 

10. SÆLGER GAMLE VARER

Black Friday kan i virkeligheden - ifølge en undersøgelse fra det amerikanske Nerdwallet - være et tidligt januar-udsalg.

Der er altså tale om flere gamle varer, der er på vej ud af sortimentet, og som derfor sættes langt ned i pris.

 

11.

 LØGNAGTIGE FØRPRISER

Stol ikke på alt, hvad butikkerne skriver. De kan være meget kreative i forhold til at overholde de retningslinjer, som Forbrugerombudsmanden har fastlagt.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk vildleder og overdriver nogle butikskæder, når de påstår, hvad en vare engang har kostet, for at få varen til at se billig ud. Undersøg eventuelt på nettet, hvad varens normalpris er.

 

12. BILLIGERE PÅ NETTET?

Danske butikker har enorme udgifter til løn og husleje, forklarer en salgschef i en stor dansk tekstilvirksomhed. Derfor forærer de sjældent noget væk, fortæller hun. Så selv om tøjet sælges til halv pris i den fysiske butik, kan man ifølge hende ofte finde det endnu billigere på nettet.

 

13. TVIVLSOMME PRODUKTER

Butikskæderne har i månedsvis forberedt sig på Black Friday. De har holdt møder med de store mærkevare-leverandører og aftalt, at de leverer store kvanta varer til lave priser.

Ifølge detailekspert Bruno Christensen er der ofte tale om særlige partier varer, der ikke har været i handlen før.

Dermed har forbrugerne ikke mulighed for at læse om andres erfaringer med produkterne, hvilket ellers kan være en stor fordel.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen