Har du disse Barbie-dukker derhjemme? De kan være guld værd

Har du gemt kasserne med Barbie-dukker på loftet? Så var det måske en idé at tjekke, om de egentlig er penge værd

Har du guld liggende i gemmerne eller måske på dit barns værelse? Foto: DBA Guide
Har du guld liggende i gemmerne eller måske på dit barns værelse? Foto: DBA Guide

De fleste kender eller har i hvert fald stiftet bekendtskab med Barbie, hendes kæreste Ken og hendes lillesøster Skipper.

De fleste har nok også ejet et par stykker eller flere af de verdenskendte dukker.

Er dine Barbie-dukker sidenhen blevet forvist til loftet, så er det nu, du skal læse med. For din samling kan muligvis være penge værd.

DBA Guide har talt med Barbie-entusiasten Anette Rose, som giver syv eksempler på Barbier, der er steget i værdi.

'Twist 'n' Turn' er fra 1967. Foto: DBA Guide
'Twist 'n' Turn' er fra 1967. Foto: DBA Guide


1. Denne Barbie kan du høste omkring 4000-5000 kroner for

Får du lyst til at gå på stranden, når du kigger på din Barbie? Så er det måske en dyrebar dukke, du har. Anette Rose fortæller, at dukken, som du kan se på billedet, iført en orange bikini, med en net-'dragt' over, i dag er 4000-5000 kroner værd, hvis æsken også følger med.
Hun hedder 'Twist 'n' Turn' og er fra 1967 - også kaldet en 'nr. 1160'. Dukken blev solgt med forskellige hårfarver, og er i dag attraktiv med samtlige hårfarver.
 

'American Girl' fra 1965. Foto: DBA Guide
'American Girl' fra 1965. Foto: DBA Guide

2. En af de første Barbier med midterskilning

Dukken 'American Girl' er solgt i 1965 og er iført Golden Glory-tøj. I dag kan man få 2.000-3.000 kroner for hende. Og en del mere, hvis man også har æsken.
 

Collector Edition-Barbien. Foto: DBA Guide
Collector Edition-Barbien. Foto: DBA Guide

3. Barbie fra 2003

Det er ikke kun de gamle Barbie-dukker, der er mange penge værd i dag. Hvis du har Collector Edition-Barbien og gerne vil sælge hende, kan du score en god sum penge.

- Denne dukke er jeg selv lidt lun på. Hun har en fantastisk flot gråblå kjole på. Dengang i 1700-tallet designede de kjolerne så brede, at man måtte gå sidelæns ind ad døren, fortæller Anette Rose til DBA Guide.

Collector Edition-Barbiens nummer er 52991, og ifølge Barbie-entusiasten kan du godt forvente at få 5000-7000 kroner for et eksemplar.
 

'Totally Hair'-Barbien har haft en plads på mange børneværelser. Foto: DBA Guide
'Totally Hair'-Barbien har haft en plads på mange børneværelser. Foto: DBA Guide

4. Bedst sælgende dukke er steget i værdi
En Barbie-dukke behøver ikke være sjælden, før den er penge værd. Det er den her Barbie et godt eksempel på.

- 'Totally Hair' hedder den bedst sælgende Barbie, og hun udkom i 1991. I dag kan du godt sælge hende og få lidt penge ud af det. Men nok ikke meget mere end højst 500 kroner, hvis den er i sin æske. Men det er en pæn stigning i forhold til, hvad man gav for hende dengang, siger Anette Rose.
 

'Serverings-barbien' fra 1960. Foto: DBA Guide
'Serverings-barbien' fra 1960. Foto: DBA Guide

5. En rigtig Askepot-historie
Hun er en 'serverings-Barbie' iført Friday Night Date-tøj. Men i dag er Barbien, der var den fjerde i rækken til at blive udgivet i 1960, ret eftertragtet. Du kan forvente at få omkring 2000-4000 kroner for hende i uåbnet æske, skriver DBA Guide.
 

'Peaches 'n' Cream'-Barbien. Foto: DBA Guide
'Peaches 'n' Cream'-Barbien. Foto: DBA Guide

6. 'Hun er populær, fordi hun er lækker'
'Peaches 'n' cream' kom i første omgang på markedet i 1985. Hun er iført en stor ferskenfarvet kjole med hvid, glimtende overdel og flot hår.

Hun kunne meget vel ligge på dit barns værelse, for hun blev genudgivet i 2010. I dag kan du forvente at få 1200-1500 kroner for hende i den oprindelige udgave og i æske.
 

Den første Barbie. Foto: DBA Guide
Den første Barbie. Foto: DBA Guide

7. Barbie solgt for 80.000 kroner

Den første Barbie udkom i 1959. Hun var klædt i en sort og hvid 'badedragt', hendes hår var sat op i en hestehale og hun så lidt sur ud. Den første Barbie er blevet set solgt for over 80.000 kroner, skriver DBA Guide.
 

Der findes også en del Lego-klodser, der er steget voldsomt i værdi, siden du købte dem. Har du det her Lego liggende derhjemme? Så kan du score kassen!

 

5 kommentarer
Vis kommentarer