Kæmpe cola-brøler: Her formøbler hun en formue

Sandsynligheden for at dette sker er næsten lig nul, forklarer Coca-Colas danske pressetalsmand

Se Danis fejl her. (Video: Privatoptagelser)

Med fremkomsten af sociale medier er der blevet kortere afstand mellem producent og forbuger, da det ikke tager lang tid at gøre opmærksom på sin klage, hvis man er utilfreds med et givent produkt.

Det sørgede Dani Andres for at udnytte, da hun åbnede en dåse med Diet Coke og konstaterede, at den vejede meget mindre, end den burde. Og da hun åbnede den, kom der også kun få dråber ud.

Dani besluttede sig for at videodokumentere den skuffende oplevelse, som hun efterfølgende delte i et Twitter-opslag ledsaget af en klage over Coca-Colas britiske afdeling, skriver Daily Mail.

Hvad Dani Andres ikke indså, var, at hun ved at åbne dåsen og hælde dens indhold ud, samtidig formøblede en betragtelig indtjening.

Forseglede Coca-Cola-dåser med lidt eller intet indhold skyldes angiveligt en sjælden fabrikationsfejl, og samlere er derfor villige til at betale mindre formuer for at få fingrene i en tom, uåbnet dåse.

På auktionssitet eBay er den slags coladåser til salg for en udbudspris helt op til 164.000 kroner, og det var dermed en potentielt rigtig stor indtjening, som den engelske kvinde hældte ud på bordet.

Artiklen fortsætter under billederne

Som det ses på billederne her, sælges tomme, uåbnede Coca-Cola-dåser for mindre formuer på internettet. Foto: Screenshot.
Som det ses på billederne her, sælges tomme, uåbnede Coca-Cola-dåser for mindre formuer på internettet. Foto: Screenshot.

Som det ses på billederne her, sælges tomme, uåbnede Coca-Cola-dåser for mindre formuer på internettet. Foto: Screenshot.
Som det ses på billederne her, sælges tomme, uåbnede Coca-Cola-dåser for mindre formuer på internettet. Foto: Screenshot.

Her ses en Diet Coke, af samme slags som den Dani Andres hældte ud, til salg for 164.000 kroner. Foto: Screenshot.
Her ses en Diet Coke, af samme slags som den Dani Andres hældte ud, til salg for 164.000 kroner. Foto: Screenshot.

Har aldrig hørt om det i Danmark
- Vi arbejder hårdt på at sikre os, at vores drikkevarer når forbrugeren i perfekt tilstand, så vi er kede af, at det ikke skete i det her tilfælde, lyder kommentaren til Daily Mail fra Coca-Colas britiske afdeling, som ellers ikke forholder sig til det sjældne fænomen.

Det gider Coca-Cola Danmarks pressetalsmand Jes Randrup Nielsen til gengæld godt, da Ekstra Bladet kontakter ham over telefonen.

- Sandsyndligheden for at det sker, er næsten lig nul. Hver coladåse bliver vejet to gange, før den forlader produktionsapparatet, og de dåser, der vejer for lidt, bliver sorteret fra og kasseret. Så derfor sker det stort set aldrig, fortæller talsmanden. 

- Jeg har spurgt rundt på kontoret, hvor der sidder folk, der været med i gamet i 10, 15 og 20 år, og der er ingen, der har hørt om, at det skulle være sket i Danmark.

- Vi har heller ikke haft nogen reklamationer over tomme dåser de sidste mange år, lyder det fra Jes Randrup Nielsen, inden han fortæller om endnu en sikkerhedsforanstaltning:

- Der er også et visuelt tjek, hvor der kigges efter ridser på dåserne. Ellers kan man jo få en tom coladåse ved, at der går hul på dem. Hvis der går hul, kan det ellers ske under transporten, og det vil vi selvfølgelig gerne undgå, fordi ellers løber det ud og gør alt klistret. Og det er der jo ingen, der synes er fedt.

- Derfor er der også et visuelt tjek på dåserne, hvor man sorterer dem fra med ridser, som kan føre til et læk.

Som dansk forbruger er der derfor ingen grund til at gennemtrawle det lokale supermarked i håbet om at finde en tom, uåbnet dåse Coca-Cola.

101 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere