Køber du julegaver på nettet? Se hvordan de behandler pakkerne

Som det ses herunder, risikerer dine pakker en hård medfart

Se hvordan pakkerne bliver behandlet her. Video: ViralHog.

Julehandelen står for døren, og omkring en fjerdedel af den kommer til at foregå online, hvis man skal tro tal fra julen sidste år.

Hører du til dem, der køber julegaver på nettet, kan du dog risikere at dine pakker har fået en hård medfart under turen fra afsender og hjem under juletræet.

Det har amerikanske Loudin Krueg dokumenteret i en video, der viser en lufthavnsansat skødesløst kaste med folks pakker under aflæsning fra et Southwest Airlines-fly i Phoenix Sky Harbor Airport, skriver ABC.

- Man kunne tage tre skridt og sætte den ned, det er ikke som om der var langt. Det er bare dovent, siger Loudin Krueg.

- Jeg var bare virkelig skuffet over at vide, at det er den måde, de behandler andre folks ejendom, lyder det fra Krueg, der har endnu en bekymring, nemlig pakkernes til tider skrøbelige indhold.

Ifølge ham stod der skrevet 'levende tropiske fisk' på flere af de pakker, som blev kastet rundt.

- Jeg føler, at selvom der ikke er et mærkat på siden, der angiver set som noget skrøbeligt, burde man antage, at der er noget skrøbeligt indeni.

Som kommentar til den uheldige behandling af pakkerne, har Southwest Airlines sendt dette skriftlige svar til ABC:

'Videoen er dybt bekymrende. Vi forventer, at vores ansatte behandler alle kunders bagage og gods som de ville behandle deres eget. Vi kommer til at gennemgå politikker og procedurer med medarbejderen, for at forhindre denne type håndtering igen.

Vi er i gang med at kontakte de kunder, hvis forsendelser var involveret, og indtil videre er vi blevet forsikret om, at deres forsendelser ikke blev skadet'.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen