Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Købte stol for 800 - solgte den for 5000: Sådan tjener Fleur kassen på sine gamle ting

32-årige Fleur Andersen har stor succes med at sælge sine gamle ting - her kan du få hendes bedste råd til selv at komme i gang

Fleur sælger både stort og småt på sin side på DBA (Foto: Privat)
Fleur sælger både stort og småt på sin side på DBA (Foto: Privat)

22.000 kroner.

Så meget har 32-årige Fleur Andersen tjent ved at sætte sine gamle ting til salg på nettet de sidste 15 måneder. Hun er ifølge DBA en af deres 'superbrugere', fordi hun har så god succes med at sælge sine ting - og nu deler hun sine bedste tips og tricks med Ekstra Bladets læsere.

- Jeg sælger alt. Vitterligt alt. Det er der ikke nogen grænser for, siger Fleur Andersen, der netop har afleveret sit speciale.

Fleur sælger både stort og småt - blandt andet møbler, tøj, sko, make-up, bøger, køkkenting og meget andet. Hun tjente 15.000 kroner sidste år, og i år har hun allerede tjent 7.000 indtil videre - et godt økonomisk supplement til studielivet.

- Det glæder mig, når mine ting får et liv, efter at jeg har brugt dem. Jeg har nok et øje for, hvornår noget er noget værd, og hvad der er populært, siger hun.

Køb kun ting der kan sælges igen
Et af hendes råd er at købe noget, som man ved, at man kan sælge videre igen - nogle gange endda til en højere pris.

- Hvis jeg køber noget til mig selv, så tænker jeg, at jeg kun må købe det, hvis jeg kan sælge det videre. Ellers skal jeg ikke gøre det, siger hun.

Især et bestemt salg blev en rigtig god handel for Fleur. Der kan nemlig være gode penge i at købe ting på loppemarkeder, hvis man har sans for at sælge dem videre, når man ikke selv kan bruge dem længere.

- Det var faktisk en lænestol, som jeg fandt på et loppemarked til 800 kroner. Der kunne jeg godt se, at den havde et dansk design, siger Fleur.

Da hun kom hjem og undersøgte det nærmere, kunne hun se, at stolen var en designerstol, der i flot stand gik for omkring 28.000 på auktion. Da hun på et tidspunkt ikke længere havde plads til den, besluttede hun sig for at sælge den.

Hendes stol var noget 'hærget', som hun siger, men hun fik alligevel 5.000 kroner for den. I år har hun også taget en ny salgsmetode i brug, som har vist sig at være god.

- En af grundene til, at jeg har solgt så meget i år er også, at jeg har givet mulighed for at folk kunne byde på tingene. Jeg har sat en pris, og så ringer folk ind med deres bud, siger Fleur.

Forskel på årstiderne
Fleur sælger sine ting på DBA, hvor hun for tiden har omkring 50 annoncer, som hun har fået fremhævet på hjemmesiden med tilkøbs-abonnementet 'DBA+'. Derudover bruger hun også tid på at gøre sine annoncer spændende og indbydende.

- Man skal gøre noget ud af det. For eksempel tage et godt billede, som giver et lækkert blikfang. Man skal også være høflig og svare på alle folks spørgsmål, for det gør det nemmere at vedholde folks interesse, siger Fleur.

Der er dog ekstra god grund til at komme i gang netop nu.

- Der er klart mest salg online i foråret og efteråret. Om foråret tror jeg, at det har noget at gøre med forårsoprydning og sæsonskifte. Så skal folk have noget nyt. Om efteråret kommer folk tit hjem fra en ferie og skal bruge flere ting, siger hun.

Der er dog mange andre ting, der spiller ind, hvis der skal gang i salget online. Herunder kan du få Fleurs fem bedste tips og tricks til at blive en dygtig genbrugssælger.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen