Skamferet af frisøren? Sådan klarer du katastrofen

Danske Nina Lumby gik til frisøren for at få lysnet sit hår, men endte på akutmodtagelsen med en alvorlig reaktion. Hvad skal man gøre som forbruger, når man havner i sådan en situation? Vi har spurgt Forbrugerstyrelsen. Hør interviewet med Nina i indslaget

Vi ved, at det kan være skadeligt og farligt at farve hår. Alligevel havner vi ofte i frisørstolen, når vi trænger til et frist pust.

Det samme gjaldt 25-årige Nina Lumby fra København. Hun har til dagligt mørkt langt hår, men ønskede en forandring til sin brors konfirmation.

Hun henvendte sig derfor hos en frisør, så hun kunne få en lysere hårfarve. Men efter 10 minutter var håret helt gult, og da frisøren så forsøgte at redde det med flere omgange udviklede Nina Lumby en alvorlig reaktion.

- Da jeg kom hjem fra frisøren, fik jeg hovedpine. Og jeg kunne rive totter ud af mit hår, fortæller hun.

Nina ringer til akutmodtagelsen, der beder hende komme til undersøgelse. Nina får taget nogle prøver, og de viser, at hun har fået en toksisk reaktion.

I journalen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, står der, at Nina har fået en alvorlig allergisk reaktion. Reaktionen er opstået på grund af kraftig hårfarve.

Hun har enkelte punktblødninger i hårsækkene og vandophobninger i huden.

- Det næste stykke tid skal jeg tage medicin og smøre min hovedbund ind i kraftig creme. Jeg må heller ikke gå i bad og må aldrig farve mit hår igen. Det var en forfærdelig oplevelse, fortæller hun.

Forbrug - 6. maj. 2016 - kl. 13:54 Ninas frisør-mareridt: Det blødte fra min hovedbund

Det skal du gøre
Men det store spørgsmål er så, hvad man skal gøre som forbruger. Vi har spurgt Thomas Ryborg, der er souschef hos Center for forbrug og rettigheder i forbrugerstyrelsen.

- Hvis man ikke får det ønskede resultat, kan man faktisk gøre krav på at få sine penge retur. Det gælder selvfølgelig først, når frisøren har forsøgt at redde op på det mislykkede resultat, fortæller han.

Vil frisøren ikke samarbejde, så har man mulighed for at klage til forbrugerklagesystemet. Men det man skal være opmærksom på, er at forbrugerklagesystemet ikke kan hjælpe, hvis beløbet er under 1000 kroner.

- Vi har en undergrænse, der hedder 1000 kroner. Det er ifølge forbrugerklageloven, der blev vedtaget den 1. oktober 2015. Det drejer sig i bund og grund om, at det er for dyrt at køre en sag med et så et lille beløb, fortæller han.

I stedet skal man gå til domstolene. Her kan man klage over alle beløb, der er under 50.000 kroner. Hvis man ikke har råd til at få en advokat, så kan man i flere tilfælde få en gratis advokat stillet til rådighed.

- Man kan dog aldrig få erstatning for svie og smerte ved forbrugerklagesystemet. Men man kan få erstatning for de penge, man har brugt på ydelsen. Hvis man kræver erstatning for svie og smerter, så skal man også henvende sig til domstolene,  afslutter han

Hør Nina Lumbys historie i indslaget foroven. Her viser fortæller hun om konsekvenserne af frisør-besøget, der kommer til at påvirke hende resten af sit liv.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere