Zalando: Det skal du betale for fragt

20. maj sætter webshoppen en grænse på, hvor meget du skal købe for, hvis du vil have gratis fragt

20. maj er det slut med gratis fragt hos Zalando, medmindre du køber for et minimumsbeløb.
20. maj er det slut med gratis fragt hos Zalando, medmindre du køber for et minimumsbeløb.

Køb for mere end 189 kroner pr. gang eller betal 29 kroner i fragt.

Sådan lyder den grænse for minimumskøb, som Zalando fra 20. maj indfører i Danmark. Hidtil har det ellers været helt gratis at få tilsendt varer fra den populære webshop.

Men det er altså slut nu, fordi mange kunder køber for små beløb, hvilket belaster økonomien hos Zalando.

Mens det kan koste dig et gebyr at modtage pakkerne, vil det fortsat være gratis at sende varer retur, oplyser firmaet til Ekstra Bladet.

Se også: Zalando løber fra sit altid-gratis-løfte

Findes i andre lande
Zalando har allerede lagt gebyrer på små ordrer fra kunder i Italien, Spanien, Storbritannien og Irland. Her har konsekvensen været, at kunderne bestiller for et større beløb, end de tidligere gjorde.

I øvrigt slippet kunder i markeder som Tyskland, Østrig og Schweiz for gebyret, da de angiveligt ikke er så 'kyniske' som danske kunder, der bare bestiller løs i webshoppen, uanset hvor lille ordren er. I stedet afgiver kunderne i disse tre lande større ordrer end os.

Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix
Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix
 

Dokumentation: Sådan lyder løftet i dag

Zalando er meget klar i deres løfte, som altså om få dage ikke længere eksisterer:

Hos Zalando betaler du aldrig for forsendelsen. Selv hvis du returnerer varer, er returneringen gratis, så længe du benytter det vedlagte returlabel. Du betaler altså altid kun den pris, der vises på zalando.dk.

Kilde: Zalando.dk

59 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere