Giga bommert tvinger rejsekortet i knæ

Rejsekortets kundeservice chokerer danskerne med en falsk e-mail-alarm.

Åh, nej – ikke igen.

Folkene bag det udskældte rejsekort har atter kvajet sig, og igen er det de hårdt prøvede kortholdere, det går ud over.

Sidste fredag først på eftermiddagen modtog de langt over en million brugere en e-mail fra Rejsekort A/S, som i emnefeltet indskærpede ’Husk at checke ud’.

Rejsekortet advarede: ’Glemmer du at checke ud gentagne gange, kan dit rejsekort blive spærret. Husk derfor altid at checke ud, når din rejse er slut’.

Ikke igen?!
Rejsekort sender konsekvent e-mails til folk, der har glemt at tjekke ud.

Og ikke overraskende fik også denne mail en betydelig del af kunderne til at tro, at de (igen) havde glemt at tjekke ud med de frygtede konsekvenser; nemlig en træls dummebøde, dertil endnu et ’klip’ i rejsekortet, som man gruede for var tættere på at blive spærret.

En spærring kan for nogle i praksis kan betyde en udelukkelse fra at bruge den kollektive transport.

Kup - 24. sep. 2015 - kl. 21:07 DSB-ansat afslører nyt rejsekort-vanvid

Men e-mailen var vildledende. For faktisk var den blot ment som en generel påmindelse om at huske at tjekke ud med kortet.

Men det stod der intet om i mailen. Og intetsteds beroligede den om, at man ikke havde fejlet.

Artiklen fortsætter under billedet.

'Husk at checke ud' står der i emnetfeltet på e-mailen fra Rejsekort A/S
'Husk at checke ud' står der i emnetfeltet på e-mailen fra Rejsekort A/S

Kundecenter i knæ
Ekstra Bladet har fem gange som kunde ringet til Rejsekort Kundecenter, som er i timerne og dagene efter, mailen blev udsendt, var tvunget helt i knæ af en vild telefonstorm fra forvirrede kunder, som i telefonsluserne ventede forgæves på at afvise, at de havde glemt at tjekke ud.

Se også: Rejsekortet mødes af ny skarp kritik

- Mailen er ikke udfærdiget så heldigt. Den fik folk til at tro, de havde glemt at tjekke ud. Der burde have stået det modsatte; at folk ikke havde glemt at tjekke ud. Så fejlen har givet er stort pres på vores kundecenter, fortæller en kundecenter-medarbejder.

Rejsekortet forsøgte at stå stand mod stormen ved at besvare opkald med en beroligende telefonsvarer-besked om, at folk ikke skulle reagere på e-mailen. I går meddelte kundecentret, at stormen omsider var stilnet af.

- Det gav udfordringer
Bjørn Wahlsten, der er administrerende direktør for Rejsekort A/S, bekræfter, at noget gik galt.

- Mailen er ikke blevet modtaget på den måde, den var ment - og det har givet nogle udfordringer og reaktioner. Mailen er blot led i en kampagne, der skal minde om, at man skal huske at tjekke ud.

Men selv om Rejsekort A/S står som afsender af e-mailen siger han, at det er trafikselskaber som DSB, Sydtrafik, NT, Arriva og Midttrafik, der er ansvarlig for den.

(Foto: Tariq Mikkel Khan) Samfund - 1. mar. 2015 - kl. 12:26 Rejsekort-gak-gak: Afslag og medhold for samme klage

Se også: Rejsekort sparer passagerer for millioner af kroner

Se også: Rejsekort: Dummebøder halveres

Bjørn Wahlsten er overbevist om rejsekortets fortræffelighed. Foto: Uffe Kongsted/Polfoto Tæt på Dummebødernes far: Kæmper og taler sort

Se også: Hjerneforskers rejsekort spærret: – En politistat værdig

137 kommentarer
Vis kommentarer