10 gode tips: Få et storslået køkken på et lille budget

Er storartet lig med store udgifter? Bestemt ikke. Læs, hvordan du får et luksuriøst køkken for relativt få midler

Foto: Ismo Pekkarinen/All Over
Foto: Ismo Pekkarinen/All Over

Med detaljer som nye håndtag, stænkplader og en nye vandhane kan en egentlig renovering af køkkenet være unødvendig, hvis du blot ønsker at give dit køkken en lille opdatering. Her er 10 idéer til at forvandle dit køkken fra almindeligt til storslået.

1. Udskift belysningen

Lystoftsrør og lave køkkenlamper gør ikke just et fantastisk indtryk i dit køkken. Prøv at bytte rørene ud med spots - både i loftet og over vasken. Spots øger fornemmelsen af loftshøjden, fylder minimalt og giver et luksuriøst udtryk, hvis du udstyrer dem med lysdæmpere.

2. Gå efter en stilfuld bagplade

Ved at sætte en trendy bagplade op på køkkenvæggen bliver køkkenet væsentlig mere stilet. Se bare på dette lille køkken. Læg mærke til, at resten af indretningen kun har fået en omgang maling.

Læs også: 8 tips - giv dit gamle køkken nyt liv for under 1.000 kroner

3. Skab lounge-stil

En væghængt magasinholder i køkkenet gør rummet mere lounge-agtig. Udstil boligmagasiner, madmagasiner og andre blade, der er farvekoordinerede, og som er hyggelige at læse for dig og dine gæster.

4. Forstør med åbne hylder

Byt overskabene ud med åbne hylder for at få skabt mere rummelighed. På hylderne er det nemt at skabe luksuriøse stillebener med forskellige detaljer.

5. Bland overfladerne

Kombinér enkle overflader som malede vægge eller fliser med luksusmaterialer, og få en fed effekt og et personligt udtryk i køkkenet. Hvis du bare køber en kvadratmeter materiale i stedet for en hel bagplade, bliver det både billigere i indkøb og i fragt.

6. Lav stue-stemning i køkkenet

Tilføj en lille stue i køkkenet for at få et mere stilet udtryk og et hyggeligt sted at hænge ud. Fokusér på detaljer som en køkkensofa, tykke tæpper, billeder og grønne planter fra gulv til loft.

Et hyggeligt mønstret tapet på væggen og en sofa får køkkenet til at føles mere som en stue end et køkken.

Læs også: Få et køkken som de professionelle kokke - på budget

Køkkenet her bliver en lille oase med hjalp fra mange grønne planter og et blødt og hyggeligt skind over køkkenstolen.

7. Stilrene vandhaner

En ny vandhane er en enkel og billig måde at opdatere køkkenet på - den gør en stor forskel. Overvej at udskift vandhanen med en, der giver mere plads i vasken.

Læs også: Sådan skaber du mere opbevaringsplads i et lille køkken

8. Udskift håndtag og beslag

Det er overraskende effektivt at udskifte beslag og håndtag på køkkenskabene. Prøv at montere læderhåndtag eller greb i messing, hvis du vil have et mere stilet og luksuriøst køkken.

Læs også: Farverige indretningsideer til det kreative køkken

9. Forvandl med farve

Ved at male væggen i samme farve som køkkenindretningen får du en harmonisk og stilren følelse i rummet.

Unikt er storslået! Mal et kunstværk i køkkenet med mosaikformer og en hvid base. Særligt godt virker det trick som kontrast til klassiske detaljer som sildebensparketgulve og stuk i loftet.

10. Undgå totalrenovering

At rive hele køkkenet ned og sætte et nyt op er ikke altid nødvendigt. Se bare hvor lækkert dette 50’er-køkken blev ved at lakere overfladerne i en ny farve og lægge et mønstret marmorgulv - se næste billede.

Houzz er en hjemmeside og app-tjeneste om arkitektur, indretning, dekoration og forbedring af hjemmet.

Houzz forbinder millioner af boligejere, bolig- og designentusiaster og boligeksperter over hele verden, som søger inspiration, rådgivning, køb af produkter og professionelle hjælp.

Houzz er en hjemmeside og app-tjeneste om arkitektur, indretning, dekoration og forbedring af hjemmet.

Houzz forbinder millioner af boligejere, bolig- og designentusiaster og boligeksperter over hele verden, som søger inspiration, rådgivning, køb af produkter og professionelle hjælp.

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere