5 hårdføre og eksotiske planter til haven

Vi har fundet fem specielle planter, der kan stå udenfor med meget lidt beskyttelse i en dansk vinter. Se dem her

Når kamelia-busken er fyldt et par år, behøver den så godt som ingen vinterbeskyttelse. Foto: Jan Sommer
Når kamelia-busken er fyldt et par år, behøver den så godt som ingen vinterbeskyttelse. Foto: Jan Sommer

Eksotiske planter kan pynte op i næsten ethvert hjem eller have. Vi har fundet fem hårdføre og sjældne planter med et særegent udtryk, der kan klare at stå udenfor en dansk vinter med meget lidt beskyttelse.

Læs også: Sådan overlever dine eksotiske planter om vinteren

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Abernes skræk

Foto: Jesper Carl Corfitzen
Foto: Jesper Carl Corfitzen
 

Abernes skræk, Araucaria araucana, der stammer fra Chile, er et tørketolerant, stedsegrønt nåletræ med pyramidal vækstform og brede stikkende nåle. Hårdfør og kan dyrkes på friland eller som stor krukkeplante i en årrække. 

I meget strenge vintre bør krukken dog vinterbeskyttes med halmmåtte og evt. bobleplast, men den kan stå ude.

Newzealandsk hør

Foto: Jesper Carl Corfitzen
Foto: Jesper Carl Corfitzen
 

Newzealandsk hør, Phormium tenax, stammer fra New Zealand. Sætter store, sværdformede grønne til farverige stribede blade. Trives i en humusrig og næringsrig fugtighedsbevarende jord og tåler en del frost.

Dyrkes enten på friland, hvor den kan klare sig med let vinterdække af en halmmåtte, eller i krukker, hvor den placeres let beskyttet under halvtag, men holdes fugtig vinteren igennem. Kan beskyttes med en halmmåtte omkring krukken.

Kamelia

Foto: Jesper Carl Corfitzen
Foto: Jesper Carl Corfitzen
 

Kamelia, Camellia japonica, er en stedsegrøn busk fra kystnære løvskove i Kina og de japanske øer. Surbundsplante, der kan dyrkes i udestuer, men også med fordel i surbundsbedet som busk.

En del er fuldt ud hårdføre til det danske klima og behøver knap nok vinterbeskyttelse bortset fra de første år efter plantning. Kan ligeledes dyrkes som krukkeplante på terrassen med surbundsjord.

Læs også: 10 gode planter til din udestue

Det vidste du (måske) ikke om eksotiske planter

  • Flere eksotiske planter tåler sagtens let frost, men det er deres rødder, der ikke tåler frosten. Således kan krukkeplanter frostbeskyttes med bobleplast eller halmmåtte omkring krukken og dermed sagtens klare en dansk vinter. 

  • I kystnære haver kan man dyrke langt flere frostsarte planter udendørs end i haver beliggende i de indre dele af landet pga. af de milde vintertemperaturer. 

  • En del af de kulturplanter, vi allerede i dag anvender i haver, er eksotiske med hver deres oprindelse og særpræg. For eksempel raketblomst, Kniphofia (Sydafrika), afrikansk skærmlilje, Agapanthus (Sydafrika), trævlet palmelilje, Yucca fillamentosa (Caribien), antarktisk sydbøg, Nothofagus antarctica (Chile), rosmarin, Rosmarinus officinalis (Mellemøsten og Sydeuropa).

Eukalyptus

Foto: Jesper Carl Corfitzen
Foto: Jesper Carl Corfitzen
 

Eukalyptus, Eucalyptus pauciflora, også kendt under navnet Snow Gum, er et stedsegrønt træ til terrassen med smukke, sølvfarvede blade.

Eukalyptus, der stammer fra Australien, tåler frost, men bør vinterbeskyttes let som krukkeplante med halmmåtte eller bobleplast. Kan også udplantes.

Næb Yucca

Foto: Jesper Carl Corfitzen
Foto: Jesper Carl Corfitzen
 

Næb Yucca, Yucca rostrata, hårdfør yucca, der snildt kan dyrkes som krukkeplante og vinteropbevares under halvtag, da den ikke tåler det vintervåde vejr. Planten stammer fra Mexico og Texas i USA.

Tåler derimod fint kulde og holdes derfor til den tørre side vinteren igennem. 

Læs også: Få palmer i haven

Fakta om Bolius

Videncentret Bolius er ejet af Realdania.


Videncentret Bolius er ikke-kommercielt og sælger hverken produkter eller tjenester.

2 kommentarer
Vis kommentarer