7 ting du ikke bør komme i opvaskemaskinen

Det er langt fra alt, du skal sætte i din opvaskemaskine, for enten kan det selv blive ødelagt, og ellers kan det skade andre ting. Læs også 7 overraskende ting du kan vaske i maskinen

Opvaskemaskinen bliver brugt til meget andet end at vaske tallerkner, glas, kopper og bestik i. Foto: Torben Klint
Opvaskemaskinen bliver brugt til meget andet end at vaske tallerkner, glas, kopper og bestik i. Foto: Torben Klint

Flyverust, glaspest, revner og farver, der går af.

Det er ikke alle former for bestik, glas, tallerkner og køkkenredskaber, du bør vaske op i din opvaskemaskine. Bolius’ rengøringsekspert, Fru Grøn, fortæller her, hvad du ikke bør komme i opvasken og hvorfor.

1. Redskaber af aluminium
Fx hvidløgspresser, sigte, si og æggedeler.

Aluminium er et blødt metal, der opløses i overfladen (korroderer) i forbindelse med alkaliske opvaskemidler i vaskemaskinen. De opløste aluminium-ioner kan sætte sig på de indvendige sider af maskinen og lave afsmitninger på andet metal og porcelæn.

2. Bestik af dårligt rustfrit stål
Gode legeringer af rustfrit stål tåler almindeligvis opvask i maskine. Nogle mindre robuste typer rustfrit stål, eller hvis der er huller på trådkurven, kan danne flyverust. Korrosionen på metallet starter, når der er madrester med salt, syrer eller fx aluminium i nærheden af bestikket.

Læs også: Hvad koster det at bruge en opvaskemaskine

3. Stegepander og stegegryder
Stegepander af kobber, støbejern og/eller med ”sliplet” overflader vil blive angrebet af opvaskemidlerne, så de ændrer udseende, og de gode brugsegenskaber til stegning bliver nedsat. Chancen for flyverust øges.

4. Porcelæn uden dækglasur
Malede eller guldbelagte kopper og tallerkner, der ikke har overglasur på dekorationerne, vil ændre farve efter vask i opvaskemaskinen. Håndmalet porcelæn har sjældent overglasur, så det vil efterhånden miste farve og glans.

5. Fine glas
Krystalglas og flere hånddrejede glas kan få glaspest af at blive vasket op i opvaskemaskinen. Når de fine glas kommer i kontakt med vand, varme og alkaliske opvaskemidler, opløses overfladen, så den bliver mat og porøs. Det kaldes glassyge’ eller glaspest, og det kan ikke fjernes igen.

6. Træting
Redskaber af træ kan opsuge vand og måske revne under tørringen.

Mest problematisk er sammensatte træting og fx knive med ben eller træskaft. Grydeskeer, spatler og fx spækbræt af bambus kan normalt tåle at komme i opvaskemaskinen. 

Læs også: Så klam er din opvaskemaskine! (Og sådan gør du den ren)

Foto: Bolius
Foto: Bolius

Foto: Bolius
Foto: Bolius

7. Plastting, der ikke kan tåle 85˚C
Mange ting af plast kan komme i opvaskemaskinen, mens andre vil blive deformeret på grund af den høje temperatur, det kan bl.a. ske for plastbeholdere af Polyetylen (PE) og tynde engangsflasker af Polyetylentereptalat (PETP).

Læs på mærkningen, om plasten tåler +85 grader, eller tjek, om der evt. et 'tåler opvask'-mærke på. Selvom du stiller opvaskeprogrammet på en lav temperatur, vil temperaturen i tørreprocessen ofte komme op på 80-85˚C.

Læs resten af artiklen her

Fakta om Bolius

Videncentret Bolius er ejet af Realdania.


Videncentret Bolius er ikke-kommercielt og sælger hverken produkter eller tjenester.

71 kommentarer
Vis kommentarer