Beskidt salgstrick: Ejendommes liggetider snyder boligkøbere

Købere kan let blive vildledt, når boliger, der er svære at sælge, ryger i mæglernes gemmeskuffer for senere at dukke op som friske emner på markedet

Der kan være mange penge at spare, hvis man som boligkøber holder øje med boligernes sande liggetider. Det betyder også, at man kan blive snydt, hvis man ikke er opmærksom. (Foto: Bolius)
Der kan være mange penge at spare, hvis man som boligkøber holder øje med boligernes sande liggetider. Det betyder også, at man kan blive snydt, hvis man ikke er opmærksom. (Foto: Bolius)

Boligkøbere skal passe på annoncer for boliger, der forsvinder fra nettet uden at være solgt. Sidste år fjernede ejendoms- og boligsælgere 1.668 annoncer fra deres hjemmesider for senere at genintroducere boligerne som 'friske sager'.

Det viser en gennemgang som boligportalen Boliga har gennemført for Bolius - Boligejernes Videncenters magasin BEDRE HJEM.

Når der er gået fire måneder på markedet, er liggetiden afgørende for prisforhandlingen forklarer Jens Black Petersen, der har en baggrund som salgschef i ejendomsmæglerbranchen.

- Køber reagerer altid meget aktivt på friske sager. Derfor er det væsentligt, at der også fremgår en samlet liggetid, da købere bruger en lang liggetid til at presse prisen på de boliger, der ikke er blevet rørt prismæssigt i mere end fire måneder, siger Jens Black Petersen.

En ejendomsmægler kan dog frit fravælge at annoncere, hvor længe han har haft en bolig til salg. Til gengæld er der et sandhedskrav til de oplysninger, der gives.

Lader boliger køle af
Ifølge Jens Peter Sørensen, der er formand for Dansk Ejendomsmæglerforenings Etisk Nævn, må en ejendomsmægler gerne lade en bolig køle af, så køberne ikke bliver trætte af den, så længe annoncen overholder branchens regler for liggetid.

- Men den skal have været af markedet i 90 dage, for at liggetiden kan begynde fra nul igen hos samme mægler, siger Jens Peter Jørgensen.

Læs mere om boligkøb

Magasinet, der fik foretaget gennemgangen, har vist ejendomsmæglerkæden Nyboligs direktør, Lene Qvist, tre boligannoncer fra kæden med nulstillede nuværende liggetider.

Efter at have set annoncerne oplyser hun, at Nybolig vil genoverveje, om kæden designmæssigt kan få plads til at vise den samlede liggetid på deres hjemmeside.

Michael Egelund er en af de boligkøbere, som havde gjort sit hjemmearbejde grundigt, da han købte hus i den lille sydjyske by Andst. Han fik prisen forhandlet syv procent ned. Det hus, som han købte, havde været til salg i to år, før det blev trukket tilbage.

Men præcis ti uger senere dukkede det op som en frisk sag. Michael havde dog fulgt godt med og opdagede, at huset ikke var en ny sag, og derfor havde han et bedre udgangspunkt for at forhandle prisen ned.

Læs hele artiklen i BEDRE HJEM

14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere