Fjern stegefedt på væggen

Har du et køkken med stegefedt på væggen? Brug dette middel, der effektivt fjerner fedt på væggen efter madlavning

Kom af med stegefedtet på køkkenvæggen med opvaskemiddel eller universalmiddel. Skal der stærkere midler i brug, så se opskriften i artiklen. Arkivfoto
Kom af med stegefedtet på køkkenvæggen med opvaskemiddel eller universalmiddel. Skal der stærkere midler i brug, så se opskriften i artiklen. Arkivfoto

Har du stegefedt på flisevægge, ståloverflader eller vægge med vinyl, kan det oftest fjernes med vaskeaktive stoffer, fx universalmiddel eller opvaskemiddel - fjernes med en mikrofiberklud.

Hvis ikke, så brug nedenstående råd, og få en ren køkkenvæg.

Hvis du har tapetvæg i køkkenet, skal du ikke bruge blandingen. På tapetvægge kan det være vanskeligt at få fedtpletter væk, da tapetet suger fedtet til sig. Her må du prøve at tørre af med en blød klud evt. tilsat lidt rengøringsmiddel. 

Læs også: Sådan sætter du fliser op på væggen

Lav denne blanding til afrensning af fedt
En blanding bestående af opvaskemiddel og salmiakspiritus doseret i vand kan fjerne selv de mest genstridige pletter af fedt med mere. Følg nedenstående anvisning og måleforhold, men justér mængderne så de passer til din rengøringsopgave.

  • 2 dl opvaskemiddel
  • 2 spsk. 8 procent salmiakspiritus
  • Dosér 1/4 dl til 5 liter vand

Sådan fjerner du stegefedt fra væggen

  1. Smør/spray blandingen på væggen.
  2. Skrub efter med en svamp eller mikrofiberklud, hvis fedtet sidder godt fast.
  3. Tør væggen af med en tør, blød klud.

Læs også: Gør køkkenet hovedrent - sådan

Fakta om Bolius

Videncentret Bolius er ejet af Realdania.


Videncentret Bolius er ikke-kommercielt og sælger hverken produkter eller tjenester.

64 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere