Flere klager over byggesjusk

Der er godt gang i byggebranchen igen, og det har fået antallet af klager til at stige. Byggerådgivere ser mange forskellige fejl

I dette hus er der fejl i bl.a. tagkonstruktionen med forkerte dampspærrer og risiko for råd og skimmelsvamp, kviste monteret på hustaget, der er ulovlige pga. for små vinduer i forhold til brandfare (billedet) og mulig flugtvej. Foto: Morten K. Mathiasen
I dette hus er der fejl i bl.a. tagkonstruktionen med forkerte dampspærrer og risiko for råd og skimmelsvamp, kviste monteret på hustaget, der er ulovlige pga. for små vinduer i forhold til brandfare (billedet) og mulig flugtvej. Foto: Morten K. Mathiasen

I øjeblikket er der travlhed i byggeriet, og det smitter af på antallet af skader. I 2016 indkom der i alt 730 klagesager til Byggeriets Ankenævn. Det er det højeste antal i otte år, skriver Bolius' boligmagasin BEDRE HJEM.

Ricky Berner er bygningskonstruktør hos Byggesagkyndig.nu og bliver typisk tilkaldt i byggesager ved den såkaldte afleveringsforretning af projektet eller ved etårsgennemsynet. Han oplever igen og igen, hvordan boligejerne efterlades i umulige situationer med ufærdige byggeprojekter.

- Lige nu er byggebranchen overophedet, og det betyder utrolig høj beskæftigelse, gang i mange projekter og dermed pres på håndværkerne, der gerne vil nå kundernes ønsker om lavere priser og hurtigt udført arbejde.

- Det betyder i udpræget grad dårlig projektering og forkerte løsninger, hastværk og sjusk, forkerte materialevalg og lange fejl- og mangellister ved afleveringen af opgaven. I mange tilfælde er disse ikke udbedret, når vi ankommer til etårsgennemgangen af byggeriet, forklarer han.

Læs også: Fejl og mangler ved håndværkerarbejde

Mange forskellige fejl og mangler
Ricky Berner har set lidt af hvert. Vinduer, der falder ud, når man åbner dem. Udsugningsanlæg uden sug. Dyre trægulve med et utilsigtet fald på 4 cm. Badeværelser – til gengæld – uden fald.

- Boligejeren kan ikke undlade at tage imod sit renoverede eller nybyggede bolig, hvis den i juridisk forstand er beboelig, og det er den, hvis der er vand i hanen, varme i radiatoren og el i kontakten.

Læs også: Valg af gode håndværkere

- Men samtidig kan der altså være grelle skader, der er svære at bo i og leve med i de hele og halve år, det kan tage at udbedre dem. Det er endda et problem ved projektsalg, hvor boligejeren ikke selv vælger sin håndværker eller kan påvirke projektstyringen, men til gengæld står tilbage med et ufærdigt hus.

Håndværkere sjusker mere
Anders Hagemann er indehaver af dinbyggerådgiver.dk og har en baggrund som både tømrer, bygningskonstruktør og kloakmester og over 25 års erfaring i at udføre og kontrollere byggerier. Han oplever også en overophedet branche, hvor travlheden giver arbejde til mere tvivlsomme virksomheder.

Især ved nybyggeri har mange nye og mindre firmaer problemer med udbedring af fejl og mangler, tidsoptimisme, hastværk og en manglende faglig stolthed og ordentlighed.

- På mange byggepladser – især inden for nybyg og montage – mangler den faglige stolthed. Mange er ligeglade og sætter ikke en ære i at udføre et stykke arbejde korrekt og tilfredsstillende.

- Mange gør det godt og grundigt, branchen er ikke pilrådden, men mængden af sjusk og hastværk er blevet værre. Mange efterlader så halvfærdigt og horribelt udført arbejde, at man tager sig til hovedet. Der mangler ansvarsfølelse – eller i det mindste et økonomisk incitament til at gøre tingene ordentligt, mener Anders Hagemann.

Flere krav til udbudsmateriale og projektering
Han mener, at den enkelte entreprenør og håndværker skal kunne stilles mere til ansvar for sit arbejde, så problemet ikke bare er den private bygherres. Fx burde den private bygherre kunne stille flere krav til udbudsmateriale og projektering, end det er muligt hos mange nybygfirmaer.

- Det er som privatperson svært at gå ind og stille krav til entrepriseaftalen hos nogle af de store leverandører af husbyggerier, fx om løbende dokumentation for korrekt udført arbejde. Det nægter de store byggefirmaer, og hvor skal man gå hen, hvis heller ikke konkurrenten er til at forhandle med?

Læs også: Tilbud fra håndværkere og håndværkeraftaler

Han håber, at et af de store firmaer vil gå foran med god kundestil og fx garantere en løbende kvalitetssikring og dermed færre fejl, for 'så vil de mindre aktører blive nødt til at følge efter'.

Byggesjusk – vi er blevet mere kritiske
Ifølge Tine R. Sode, bygningskonstruktør og fagekspert i Bolius, er det dog langtfra altid håndværkeren, der er skyld i de mange fejl og mangler.

- De laver jo tingene ud fra beskrivelser og tegninger, og hvis disse er forkerte eller mangelfulde, ender slutresultatet også med fejl eller mangler.

Hun mener ikke, at omfanget af byggesjusk i dag er større end tidligere og minder om, at det fx var meget slemt med byggesjusk i 1980’erne og starten af 2000’erne.

- I dag er vi forbrugere blevet mere kritiske. Det afspejler sig i de lange lister af fejl og mangler, som udarbejdes ved nybyggeri. Men mange af fejlene er oftest af mere kosmetisk art, fx 'skygger' i malingen, fuger som ikke har ens tykkelse m.v. Det er ikke kritiske fejl og mangler. Men dermed selvfølgelig ikke sagt, at de kan være til voldsom gene for ejerne, men egentlige skader er det ikke, siger Tine R. Sode.

Læs også: Byggesjusk

* * *

Gode råd, når du hyrer håndværkere

Entreprenører

  • Vælg altid en virksomhed, der er omfattet af en garantiordning, fx Byg Garanti, som Dansk Byggeri står bag. Vær dog opmærksom på, at denne kun dækker skader under en million kr.
  • Spørg entreprenøren, om han er medlem af en garantiordning, og tjek det. Så står nogen på mål for arbejdets kvalitet – og du har et sted at henvende dig, hvis entreprenøren går konkurs.
  • Ved nye huse og tilbygninger, som kræver byggetilladelse, skal entreprenøren tegne en lovpligtig byggeskadeforsikring. Den kan dække, hvis man oplever fejl eller skader på byggeriet, og byggefirmaet er gået konkurs.
  • Tjek håndværkernes referencer – og tal med naboer og venner, der har brugt dem. Vælg gerne en totalentreprenør for at mindske dit eget koordinationsarbejde.
  • Lav kun skriftlige aftaler. Få ALT på skrift. Hold struktur i jeres mailkorrespondancer. Hold ugentlige byggemøder med beslutningsreferater.

Planlægning og projektledelse

  • Brug god tid på idéfasen og planlægning. Få projektet beskrevet så præcist, at både du og entreprenøren har et klart billede af, hvad der skal leveres, og hvad der IKKE skal leveres.
  • Basér aftalen på et aftalegrundlag, typisk AB 92, ABT 93, ABR 89 eller AB-Forbruger.
  • Henvis til det konkrete projekt eller beskrivelse af samme. Aftal også en tidsplan for projektet, gerne med klar deadline for, hvornår projektet skal være færdigt, og hvilken konsekvens det har, hvis projektet ikke er færdigt til tiden.
  • Beskriv størrelse af dagbøder eller lignende sanktioner.
  • Lav et udførligt budget. Indhent et par pristilbud eller tre fra entreprenørvirksomheder, du tror på kan løse opgaven, eller som du har fået anbefalet af andre. Få tilbuddene skriftligt og med en grundig beskrivelse af, hvad der indgår af materialer og ydelser, hvad der ikke indgår, hvad der er en bygherreleverance, og hvilken konsekvens det får for garantien, hvis bygherre selv leverer materialer.
  • Hvis du selv eller din rådgiver udarbejder en tilbudsliste, sikrer du dig, at alle giver tilbud på det samme grundlag.
  • Brug professionel rådgivning, både når det handler om valg af løsninger, beskrivelse af opgaven, vurdering af tilbud og under byggeprojektets udførelse.
  • Husk også rådgivning ved projektets afslutning og aflevering.

Ekstraarbejde, aflevering og betaling

  • Få aftaler om ekstraarbejde, som aftales undervejs i projektet, på skrift. En beskrivelse af, hvad der skal laves, samt prisen for det.
  • Få aftalt en ordentlig afleveringsforretning med en ansvarlig person i virksomheden. Hav din rådgiver eller byggesagkyndige med. Gå arbejdet igennem, og lav gerne et afleveringsnotat, hvor evt. mangler er beskrevet, samt en beskrivelse af, hvornår mangler skal være udbedret.
  • Betal ikke slutbeløbet, før du modtager det færdige projekt og evt. fejl og mangler er udbedret. Man kan dog kun tilbageholde et beløb svarende til det beløb, som det vil koste at få udbedret manglerne.

Kilder: Fagekspert i Bolius, Tine Sode, og Ricky Berner, byggesagkyndig.nu

Fakta om Bolius

Bolius - Boligejernes Videncenter er ejet af Realdania.

Bolius er en uvildig nonprofitorganisation, der har til formål at formidle viden til boligejerne. Bolius sælger ikke produkter eller tjenester.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen