Her er reglerne: Undgå trampolin-krig med naboen

Ingen lov forbyder dig at opstille en stor havetrampolin lige op ad hækken ind til naboen. Men pas på naboskabet

Arkivfoto: Jan Grarup
Arkivfoto: Jan Grarup

Børns hoppen i trampolin får hvert forår og sommer i den grad blodet i kog i parcelhushaverne. Det skete fx hos en familie, som henvendte sig til Bolius for at få et godt råd. Familiens nabo følte sig så generet af børnenes hoppen og larmen, at han både lagde sten på  trampolinen og sprøjtede vand på den med haveslangen.

- Vi var egentlig indstillet på at finde en løsning, som kunne fungere for begge parter, men chikanen startede blot 3 dage efter, at han havde gjort os opmærksom på, at trampolinen generede dem. Så vi synes ikke, at vi har haft en reel chance. Håber på et brugbart råd, skriver familien til Bolius’ ekspertbrevkasse.

LÆS OGSÅ: Må din nabo stille en trampolin i skel?

Det bedste råd, som Bolius kan give, er at flytte trampolinen til et andet sted i haven. Det kan forhåbentlig genoprette det gode naboskab.

Faktisk har du lov til at stille trampolinen hvor du vil, så længe den står på din egen grund.
Men i Bolius advarer fagekspert og arkitekt maa Tine Nielsen mod, at man gør det.

- Selv om bygningsreglement ikke forbyder dig at gøre det, er det en dårlig idé. Derfor, tænk på naboen, når du vælger en placering, siger hun.

Som leder af Bolius’ ekspertbrevkasse får hun hver sommer mange henvendelser fra haveejere, der føler sig generet af skrig og råb fra kvarterets børn, når de hopper op og ned i trampolinen.

- Nogle har ligefrem skrevet til os og sagt, at det ødelægger deres sommer i haven,  siger Tine Nielsen.

LÆS OGSÅ: Må du kigge ind til naboen, når du hopper på trampolin?


Bygningsreglementet gælder ikke
Da trampoliner ikke er omfattet af byggeloven, og hverken kræver tilladelse eller anmeldelse, kan du placere den, hvor du vil, så længe den står på din egen grund.

Ifølge bygningsreglementet skal opholds-arealer, der er hævet mere end 30 cm over terræn, placeres mindst 2,5 meter fra skel i parcelhuskvarterer og 5 meter i sommerhusområder. Men de regler gælder ikke havetrampoliner, der kategoriseres som et løst legeredskab og ikke en permanent installation på grunden. De samme regler gælder, hvis du graver trampolinen ned, så madrassen er i terrænhøjde.

LÆS OGSÅ: Sådan graver du havetrampolinen ned

Med en nedgravet trampolin undgår du, at naboerne føler sig generet af indkig. Samtidig er det en god løsning rent æstetisk, da havetrampoliner ikke ligefrem er det kønneste syn i haverne.

41 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere