Hver anden dansker deler med naboen - gør du?

Vi låner gerne værktøj af naboen eller hjælper med praktiske gøremål, viser ny undersøgelse - tendensen vokser, vurderer eksperter

Vi deler mere og mere med vores naboer. Og vi hjælper i højere grad hinanden med at hente børn og klippe hæk eller holde et ekstra øje med naboens hus, når de er på ferie. (Foto: Per Morten Abrahamsen)
Vi deler mere og mere med vores naboer. Og vi hjælper i højere grad hinanden med at hente børn og klippe hæk eller holde et ekstra øje med naboens hus, når de er på ferie. (Foto: Per Morten Abrahamsen)

River og boremaskiner. Havetraktorer og biler. Bøger og børnetøj.

Vi deler mere og mere med vores naboer. Og vi hjælper i højere grad hinanden med at hente børn og klippe hæk eller holde et ekstra øje med naboens hus, når de er på ferie.

Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har gennemført for Bolius - Boligejernes Videncenter. Her angiver fem ud af ti boligejere, at de indimellem låner eller deler noget med naboerne, og at de generelt hjælper hinanden i nabolaget.

Læs også: Gode råd, hvis du vil dele med naboerne

Fakta om undersøgelsen 'Deleøkonomi'

Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen 25-74 år fra 14.–20. januar 2016 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet.

Data er indsamlet, så det udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i målgruppen, og er vejet på dimensionerne køn, alder og geografi på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe. Der er gennemført i alt 1.019 interviews.

Læs undersøgelsen Deleøkonomi her

Nødvendigt at låne og dele
Flere eksperter bekræfter tendensen og forklarer det med, at ’egotrippet’, hvor vi alle skal klare os selv og være individualister, er ved at klinge af.

- Der er på mange måder opstået et fællesskabs-vakuum i vores samfund. Vi kan ikke længere bare gå hen på kommunekontoret eller posthuset, der er ikke så meget bemanding på biblioteket, og vi handler på nettet i stedet for i fysiske butikker, siger Karen Lumholt, direktør i tænketanken Cura, og fortsætter:

- Der er derfor ikke bare et praktisk, men også et stort følelsesmæssigt behov for at låne og dele. Derfor blomstrer tendensen med deleøkonomi op i provinsen og i villakvarterer, hvor der er gode naboskaber.

Læs også: 10 gode råd: Sådan får du et godt naboskab som nytilflytter

Ensomt at være uafhængig
Mona Hviid, rådgiver i deleøkonomi og lokal udvikling, forklarer tendensen på denne måde:

- Nu er egotrippet ved at klinge af. Vi kan mærke, det er ensomt at være uafhængige, og vi søger meningsfulde fællesskaber, som det at dele og hjælpe hinanden i nabolaget kan skabe grundlag for, siger hun.

Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen 25-74 år fra 14.–20. januar 2016 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. (Foto: YouGov)
Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen 25-74 år fra 14.–20. januar 2016 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. (Foto: YouGov)

Unge i storbyen deler mindst
Mens nye, store deleøkonomi-tjenester som Airbnb og GoMore især benyttes af yngre og veluddannede i byerne, viser undersøgelsen, at det er boligejere på 60+ i provinsen, som deler mest med naboen, og unge mellem 25 og 39 år i hovedstadsområdet, der deler mindst.

Naboer, der bor i Region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland, er de flittigste til at dele og låne, det gør fire ud af ti. Boligejere i Region Hovedstaden deler derimod mindst, her er det kun hver fjerde, der deler med og låner af naboen.

Her går grænsen
Det er især haveredskaber og –maskiner, vi låner til naboen, mens vi er gode til at hjælpe med havearbejde og snerydning. Derimod er der ikke den store lyst til at låne bil eller cykel ud til naboen eller hjælpe med at gøre rent og passe børn.

Læs også: Test: Er du en god nabo?

Deletendens vil vokse på Facebook
Den teknologiske udvikling og de sociale medier har gjort det nemmere at lave deleordninger.

Undersøgelser viser dog, at det endnu kun er ca. hver tiende boligejer, der har Facebook-grupper med deres naboer. Men det vil ændre sig, mener flere.

- Når man først går i gang, er det en god cirkel. På vores vej er det sådan, at vi via en digital, social platform begyndte med at låne værktøj af hinanden. Det har gjort, at vi har lært hinanden meget bedre at kende, og der er meget mere opbakning til sommerfesten og andre fælles arrangementer.

- Nu taler vi om at holde tøjbytteaftener, og næste skridt er at begynde at dele mere viden og kompetencer. I sidste ende vil der også være tale om omsorg og interesse for hinanden, siger Karen Lumholt.

Deler viden med hinanden
Antropolog ved Københavns Universitet, Martin Skrydstrup, mener heller ikke, at deleøkonomien stopper her.

- Hvor dele af den – f.eks. at låne hinandens biler – aldrig vil nå til Hellerup, så tror jeg, at en anden del af den ikke-monetære deleøkonomi kan brede sig i alle typer af nabolag, f.eks. udvekslingen af viden. Det kan være viden omkring vedligeholdelse, tilbygninger og forbedringer og have. Så man ikke blot låner hinandens boremaskiner og haveriver, men også låner af hinandens erfaringer, siger han.

Læs også: De 5 værste ting, du kan sige til naboen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen