I denne uge bliver der solgt flest boliger

Der bliver solgt særligt mange huse i uge 26, som er den bedst sælgende uge i løbet af hele året

En sommeruge i 1998 blev der handlet flest huse. Foto: Boligsiden
En sommeruge i 1998 blev der handlet flest huse. Foto: Boligsiden

Den spæde sommer er højsæson for hushandler, og dykker man ned i salgsstatistikkerne, er det ganske tydeligt, at der er særligt meget aktivitet på markedet en enkelt uge om året. Uge 26 er med et gennemsnitligt antal handler på 1.344 styks den absolut bedst sælgende.

Se også: Her finder du et sommerhus til spotpris

Opgørelsen, der er baseret på hussalg siden 1992, viser ikke kun, i hvilken uge salget topper, men den tegner også et billede af, hvornår på året aktiviteten daler.

- Boligkøberne bliver ramt af boligkuller i foråret. Herefter stiger kurven over salget, indtil den topper omkring tiden inden, skolernes sommerferie begynder, hvorefter vi ser et meget tydeligt fald i handelsaktiviteten. Den sløveste sommeruge er uge 30, hvor der i gennemsnit bliver solgt 834 huse, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk

Se også: Villa med hjemmebar: Se Danmarks mest festlige hjem

Uge 52 skraber bunden
Uge 30 er dog særdeles aktiv, hvis man sammenligner med årets absolut dårligst sælgende uge, der ikke overraskende er uge 52. Her bliver der blot solgt halvt så mange huse, og der bliver ikke meget mere aktivitet i uge 1 og 2, der følger i halen på bundproppen.

- Tiden omkring jul og nytår er altid stille på boligmarkedet. Det er de færreste, der holder åbent hus midt i julehyggen, men omvendt er de boligejere, der sætter huset til salg i december som regel interesseret i et hurtigt salg. Og det kan man udnytte som potentiel køber til at forhandle sig frem til et fornuftigt nedslag i prisen. Det kan med andre ord godt betale sig at handle, når der er få mennesker i butikken, siger Birgit Daetz.

Det samme gælder på markedet for ejerlejligheder, hvor også uge 26 og 52 indtager top og bund i salgsstatistikken med et gennemsnitligt salg på henholdsvis 405 og 145 styks.

Se også: Se billederne: Danmarks dyreste lejlighed til 32 mio. kroner

Salgsrekorder for hushandler
Den ultimativt bedst sælgende uge siden 1992, er uge 27 i 1998, hvor der blev handlet 1.866 huse. Dernæst følger uge 26 i 2005 med 1.857 salg. I uge 52 i 2012 var salget derimod minimalt. Ugen får således en bundplacering med blot 172 solgte huse.

Top 5: Bedst sælgende uger (hushandler)

Uge Antal handler i gennemsnit
26 1.344
25 1.280
27 1.228
22 1.226
24 1.219

 

Bund 5: Dårligst sælgende uger (hushandler)

Uge Antal handler i gennemsnit
52 419
1 561
2 782
30 834
49 842

(Tallene dækker over det gennemsnitlige antal af solgte villaer og rækkehuse pr. uge i perioden 1992-2016. Kilde: Boligsiden.dk)

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere