Klimakrise: For mange boligejere er herlighedsværdien som sunket i havet

Vi er færdige med at diskutere, om klimaet er under forandring. For nogle boligejere er fremtidens klima her allerede, men resten må indstille sig på, at der er en brydningstid på vej

At bo lige ud til vandet er en drøm for mange, men når klimaet ændrer sig, kan drømmen blive til et mareridt. Foto: Angelina Owino
At bo lige ud til vandet er en drøm for mange, men når klimaet ændrer sig, kan drømmen blive til et mareridt. Foto: Angelina Owino

Klimaet er under voldsom forandring. Med billederne af de uoverskuelige konsekvenser i et tørkeramt Australien under sensommeren sidste år burde de sidste skeptikere være overbevist om, at der er ildevarslende tider på vej. Vi er omsider færdige med at diskutere præmissen.

Nu taler vi om tilpasning, for heller ikke Danmark undgår klimaets gradvise transformation, på trods af at vi med vores placering på kloden ellers er forskånet for mange af de mest destruktive vejrfænomener, vi kender til.

Men før vi taler mulige konsekvenser, er det vigtigt først at forstå, hvilke ændringer vi har i vente, for vejret kan være svært at blive klog på ved blot at opleve det. Sommeren 2017 var våd og solfattig. Sommeren 2018 var bragende varm og tør. 2019 som helhed var kun en millimeter fra at blive det vådeste år siden 1874, så hvad er meningen?

Det kan Jens Hesselbjerg Christensen svare på. Han er blandt verdens førende klimaforskere og bidrager til de klimarapporter fra FNʼs klimapanel IPCC, derdanner grundlag for den klimapolitiske diskurs i mere end 200 lande.

- Tendensen er, at der bliver mere af det hele. Ekstrem varme, kraftigere og hyppigere skybrud og mere nedbør i de lavtryksprægede perioder, altså foråret, vinteren og efteråret. Det betyder ikke nødvendigvis, at der bliver slået rekorder hele tiden, men at der i perioder for eksempel kan komme markant mere regn, end vi har været vant til, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

PR-foto
PR-foto
 

Skybrud og stormfloder er spektakulære, men rammer vilkårligt og med store lokale forskelle i intensitet. Den vedholdende regn, vi oplevede i 2019, der i øvrigt ikke var usædvanligt præget af skybrud, ramte bredt i hele landet.

Mange boligejere, der normalt ikke har problemer med at holde vandet ude, måtte finde sig i oversvømmede græsplæner, vandfyldte kældre og omfattende ødelæggelser.

Ikke mindst da Gudenåen gik over sine bredder til overraskelse for både borgerne og de syv kommuner, åen skærer sig igennem, der omfatter kommunerne Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers.

Læs også:Genbrug af regnvand

Den gode beliggenhed forbandelser
En ting er de alvorlige prognoser for fremtiden, noget andet er de områder, hvor klimaforandringerne allerede har fået virkelige konsekvenser. Det gælder især sommerhusområder, hvor iveren efter at bygge huse med høj herlighedsværdi helt nede i vandkanten årtier senere har skabt problemer, i takt med at vandet er blevet påtrængende og med havvandsstigninger vil blive det endnu mere.

Tørslev Hage ud til Roskilde Fjord i Nordsjælland og Sondrup ved Horsens Fjord er blot to eksempler på områder, der er i betydelig risiko for at blive oversvømmet ved stormflod, og som det vil kræve betydelige økonomiske investeringer og lokal samarbejdsvilje at sikre.

Jyllinge Nordmark i Roskilde Kommune er et andet område, hvor ejerne af 258 boliger sandt for dyden gentagne gange har fået at føle, hvad det vil sige at bo helt tæt på vandet.

Læg dertil, at der er eksempler på områder, hvor havvandet udgør en trussel, men hvor også opstigende grundvand og øget vandstand i vandløb skaber risiko for oversvømmelser selv i perioder uden storm. Selvom snakken kan synes svær, er der eksempler på, at både borgere og lokale myndigheder har vist sig villige til at diskutere selv drastiske tiltag med åben pande.

Det skete i 2009, hvor Odense Vandselskab, der nu hedder VandCenter Syd, opkøbte syv parcelhuse i et villakvarter i Odense-forstaden Sanderum, der var stærkt plaget af oversvømmelser. Husene blev prompte revet ned for at gøre plads til to nye bassiner, der kunne ruste området bedre til at håndtere stigende regnmængder.

I Kalundborg Kommune har en dialog mellem kommunen og borgere på et såkaldt borgertopmøde ført til, at man sandsynligvis dropper klimatilpasningen af et areal, der rummer et større sommerhuskvarter. Det betyder, at området og alle husene i fremtiden vil blive opslugt af havet.

Udfordringen er, at mange af de berørte sommerhuse i området er placeret meget kystnært og tæt på vandløb, så de trues af vand fra flere sider. Både havvandsstanden, øget vandstand i vandløbene samt opstigende grundvand som følge af den øgede nedbør udgør en trussel. Blandingen af sårbarheder gør, at en stormflod med den forventede intensitet i 2100 vil være katastrofal.

I mellemtiden kan de berørte boligejere krydse fingre for, at også de offentlige vurderinger af deres huse vil afspejle, at herlighedsværdien ved at bo kystnært for længst er forduftet og forvandlet til en uregelmæssig hovedpine.

Det er der heldigvis håb for. I 2019 fik et ægtepar, der bor ud til Kalundborg Fjord og jævnligt rammes af oversvømmelser, medhold i, at hverken ejendomsværdien eller grundværdien havde taget højde for klimaændringer og dertilhørende regelmæssige oversvømmelser af kælder og grund. De fik derfor begge vurderinger og dermed beskatningen sat kraftigt ned.

En anden faktor, der ifølge flere eksperter kan true udsatte områder på eksistensen, er, at forsikringsselskaberne kan gøre det ekstremt dyrt eller ligefrem umuligt at forsikre et hus, som ligger på et stykke land, der er blevet udpeget som en risikozone. Det kan betyde et fald i interessen for at købe en bolig i området, som dermed langsomt vil aflives af manglende markedsdrift.

Byg klimatilpasning ind fra bunden
Ser vi bort fra de bygninger, der allerede er, og kigger imod dem, der skal bygges i fremtiden, så er det vigtigt, at vi bruger den viden, vi har. Derfor blev Ole Mark, innovationschef hos Krüger og ekspert i klimatilpasning, alvorligt bekymret, da VLAK-regeringen i 2015 foreslog at opbløde reglerne for strandbeskyttelseslinjen.

Linjen betyder, at cirka 60.000 lodsejere, der har en ejendom inden for strandbeskyttelses- og klitfredningszonen, ikke må bygge uden tilladelse inden for 300 meter fra vandet. Ikke længe efter fik 10 kommuner tilladelse til store byggeprojekter, der skulle styrke kyst- og naturturismen tæt på de danske kyster.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte, at man da må håbe, at de laver en grundig risikovurdering for oversvømmelser fra havet under nuværende og fremtidige klimaforhold, før de bygger. I dag findes der gode metoder, som kan vise de potentielt oversvømmede områder med huse og andre værdier.

- Man kan på den måde kortlægge, hvor høj havvandsstanden bliver, når stormen rammer, og en 100-årsstorm skal man ikke blive overrasket over, den skal man planlægge efter, siger Ole Mark og forklarer, at der hvert år er en procents sandsynlighed for en 100-årsstorm.

PR-foto
PR-foto
 

Det kan virke paradoksalt, at nogle boligområder er hårdt plaget af vand fra alle sider uden udsigt til, at det bliver bedre, mens man i mange større byer er godt i gang med at konvertere store havneområder til boliger med vandet lige uden for døren.

Men ifølge Ole Mark er der intet i vejen for, at man forener vand og byggeri, hvis man læner sig op ad vores viden om risikoen for oversvømmelse og går fremsynet til værks.

- Du kan dels arbejde med sokkelhøjden for at give huset en buffer mod vandet. Og hvis vi taler sommerhuse, er der eksempler på den tyske ø Sild, hvor folk parkerer bilen under huset for at købe et par ekstra meters beskyttelse, forklarer Ole Mark.

Tjek risikoen for, at dit hjem bliver oversvømmet

Kender du risikoen for, at din bolig bliver oversvømmet ved skybrud eller stormflod?
Videncentret Bolius har lavet en beregner, hvor du kan indtaste din adresse og få et godt bud.

Du får også konkrete råd til, hvordan du kan sikre din bolig, når vandet kommer udefra. Tjek din risiko her.

Læs også: Danske boligejere er ikke gode nok til at klimasikre

Det brændende klimaspørgsmål
Summen af klimamæssige forhold, der nu og i fremtiden gør et givent landområde problematisk at bo i, har tidligere fået Søren Gram, der er seniorprojektleder hos Fonden Teknologirådet, til at opfordre de ansvarlige kommuner til at stille sig selv spørgsmålet, om det overhovedet er meningen, at folk fortsat skal kunne bo der.

Om det i virkeligheden var klogere at omdefinere området fra sommerhuskvarter til fx rekreativt naturreservat.

Ifølge Søren Gram er det uanset hvad tvivlsomt, om folk vil blive ved med at synes, at det er interessant at bo i de udsatte områder på trods af de fortræffeligheder, det også indebærer.

- Jeg tror, at vi vil se tilbage på det som en historisk epoke, der hurtigt vil få sin afslutning, efterhånden som det går op for folk, at det ikke nødvendigvis er attraktivt at bo på den måde, siger han og peger på, at fortiden rummer visdom.

- Hvis du kigger på mange af de gamle middelalderbyer, så ligger de lidt oppe i terrænet, for de vidste godt, hvad der skete, når vandet kom. Omvendt ser vi nu oversvømmelser af huse i de store parcelområder, vi har bygget siden 1960’erne i lavtliggende områder, som vi samtidig drænede for vand, forklarer Søren Gram.

Læs også: Bortledning af regnvand og forebyggelse af oversvømmelse

At nå til en erkendelse af, at et boligområde ikke længere er egnet til beboelse på grund af klimaforandringerne, vil koste nogle borgere dyrt. Blandt andet derfor er vejen til erkendelse i Søren Grams optik behæftet med politisk berøringsangst.

Ikke mindst fordi en beslutning om for eksempel at ekspropriere sommerhusejere eller boligejere i et givent område kan trække tæppet væk under borgerne økonomisk og på anden vis.

- Men du er nødt til at anlægge et længerevarende perspektiv, for ellers mener jeg, at du uforvarende trækker tæppet væk under folk. Hvis du foregiver over for nogle sommerhusejere i et område, at det hele nok skal løse sig, hvis de får lov at bygge et dige, der måske kan beskytte husene i 20-25 år, hvad skal der så ske bagefter?

- Det er jo langt fra sikkert, at du bare kan blive ved med at bygge diget højere, efterhånden som havvandstigningerne tager til, slutter Søren Gram.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

5 årsager: Sådan kan oversvømmelser ramme din bolig

Et skybrud er kun én af flere årsager til, at dit hjem kan blive oversvømmet. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Et skybrud er kun én af flere årsager til, at dit hjem kan blive oversvømmet. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
 

Der kan være flere årsager til, at vand trænger ind i kælderen eller andre steder i boligen. Få et overblik her over 5 årsager til oversvømmelse af boligen.

I videoen forklarer fagekspert i klimasikring, Tue Patursson, fra Videncentret Bolius, hvordan oversvømmelser i boligen kan opstå af 5 forskellige årsager. Du kan også læse om de forskellige typer herunder. 

Her får du overblik over, hvilke vejrfænomener der hyppigst giver oversvømmelser, og hvad du kan gøre for at beskytte din bolig, hvis det er nødvendigt.
 

1. Højtstående grundvand

Årsag: Grundvandet står ofte højt langs kyster, tæt på søer og vandløb samt i lavtliggende områder. Efter lange perioder med nedbør kan grundvandsspejlet stige selv i områder, hvor det normalt ikke er et problem.

Symptomer: Højt grundvand kan lægge stort tryk på kældervægge og give vandskader. Det kan også føre til oversvømmede græsplæner og boliger, når vandet samler sig på overfladen, fordi jorden er mættet og regnen derfor ikke kan nedsive.

Løsninger: Det kan være svært som boligejer at løse problemerne alene, men et omfangsdræn kan hjælpe, hvis du har kælder. Grundvandet kan også pumpes væk med en grundvandspumpe, ligesom der findes forskellige drænløsninger, hvor vandet ledes bort til kloak.

Læs også: Klimaændringers betydning for nedbør, grundvand og kloakker
 

2. Længere perioder med regn

Årsag: I perioder med meget nedbør gennem længere tid stiger risikoen for oversvømmelse, selvom der ikke er tale om skybrud.

Symptomer: Jorden vil blive mættet, så vandet ikke kan nå at nedsive. Vandet vil derfor samle sig i lavtliggende områder og på overflader, så risikoen stiger for oversvømmelse og indtrængende vand fra revner eller huller i kældervæggen eller soklen. Risikoen for oversvømmelse fra åer, søer og vandløb stiger også, fordi vandet ophober sig.

Løsninger: Vær ekstra opmærksom på, at der er fald væk fra boligen, så regnvandet ledes væk og soklen holdes tør. I haven kan du lave lavninger, som lokker vandet væk fra boligen, eller anlægge regnbede med træer og planter, der suger vand. Et omfangsdræn kan også afhjælpe problemet.

Læs også: Sådan undgår du en oversvømmet græsplæne
 

3. Skybrud

Årsag: Mellem maj og oktober topper risikoen for skybrud, hvor der falder over 15 millimeter regn på 30 minutter. Den massive regn medfører hvert år oversvømmelser, materielle skader for millioner og stort besvær for mange boligejere.

Symptomer: Kældre kan under et skybrud blive ramt af opstigende kloakvand fra afløb. Kældre er ligeledes sårbare over for overfladevand, som løber ned i trappeskakter og lyskasser. Utætte tagbrønde eller kloakledninger kan medføre vandskader, ligesom tilstoppede tagrender, nedløb og brønde kan føre til ødelæggelser.

Løsninger: Et højvandslukke i kælderen kan forhindre, at kloakvand står op fra kælderafløb, ligesom et omfangsdræn kan beskytte kælderen mod vand udefra. Faskiner kan hjælpe med at aflaste kloakkerne. Almindeligt vedligehold som at rense tagrender, brønde, nedløbsrør og riste forebygger også oversvømmelse.

Læs også: Skybrud
 

4. Stormflod

Årsag: En stormflod er en oversvømmelse forårsaget af, at kraftig vind presser store vandmasser fra havet ind over land. Stormflod forekommer hyppigst i lave marskområder som Vadehavet og i fjorde, hvor vinden kan presse vandet ind, uden at det har mulighed for at komme ud igen.

Symptomer: Stormflod kan forårsage massive oversvømmelser i boliger, når havvand og bølger vælter ind over landet.

Løsninger: Bor du i et område, hvor der er varslet stormflod, er der ikke meget, du kan gøre ud over at montere skodder for vinduer og døre og have sandsække klar. Nogle steder vil det være muligt at bygge en form for dæmning rundt om grunden/huset. Den bedste løsning er at gå i dialog med naboer, grundejerforeningen og kommunen om en fælles løsning.

Læs også: Stormflod
 

5. Tøbrud

Årsag: I perioder med sne eller frost kan der ske tøbrud, hvis temperaturen pludselig stiger meget over en periode og skaber store mængder smeltevand, der kan trænge ind i boligen.

Symptomer: Smeltevand kan trænge ind under tagryggen og skabe fugt- og vandskader på loftet. Vandet kan også trænge ind gennem vindues- og dørlysninger.

Løsninger: Du kan dæmme op for tøbrud ved at fjerne istapper og eventuel fygesne på loftet, før det smelter. Fjern også snebunker og snedriver, der ligger tæt på huset. Grav, hvor det er muligt, render, der kan lede smeltevandet væk.

Læs også: Når vandet kommer udefra

Fakta om Bolius

Videncentret Bolius er ejet af Realdania.


Videncentret Bolius er ikke-kommercielt og sælger hverken produkter eller tjenester.

9 kommentarer
Vis kommentarer