Mere regn får træer i haven til at vælte

Stigende grundvand, øget nedbør og flere storme får flere træer til at vælte, og problemet bliver større i fremtiden. Læs, hvad du selv kan gøre for at undgå, at dine træ vælter

Kraftig blæst og nedbør vil i fremtiden få flere træer til at vælte. Foto: Colourbox
Kraftig blæst og nedbør vil i fremtiden få flere træer til at vælte. Foto: Colourbox

Hvis der er meget vand på din grund, skal du være yderst opmærksom. For meget vand ved trærødderne øger nemlig risikoen for, at træer vælter under storm.

- Den øgede regnmængde, vi ser for tiden, gør, at træerne nemmere vælter. Vandmængden øger risikoen for, at træet vælter af 2 årsager. For det første bliver jorden omkring træet mere opblødt og dermed mindre stabilt, hvorfor træet nemmere kan rives op ved kraftigt blæsevejr.

- For det andet risikerer træets rødder at rådne, hvis de står i vand i en længere periode. Hvis rødderne rådner, mister træet en masse ballast, som gør, at det nemmere kan vælte, siger landskabsarkitekt Tage Kansager til Bolius.

Læs også: Tjek dit træ: Vil det vælte i stormen

Mere nedbør øger risiko for væltede træer
Problemet er yderst aktuelt, da grundvandet flere steder er steget med en halv meter på bare 5 år. Derudover var 2015 det næstvådeste år siden Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) begyndte sine landsdækkende nedbørsmålinger i 1874.

- Det er en helt ny problematik, og derfor ved vi ikke så meget om sammenhængen mellem store vandmængder og væltede træer endnu. Men vi ved, at det skaber en øget risiko, siger landskabsarkitekt Louise Axholm, fagsekspert i Bolius.

Læs også: Boligejere slås med drivvåde græsplæner

Vådt efterår og storm fik træer til at vælte
Flere træfældningsvirksomheder og eksperter melder om en stigende tendens.

- Jeg ser jævnligt, at et træ er væltet på grund af for meget vand. Det problem er øget, da vi haft et afsindigt vådt efterår samt en række voldsomme storme, siger Jan Hedberg, der ejer JJ Havehjælp.

I Københavns Kommune er man opmærksom på det stigende problem. Her arbejder man på at anlægge dræn omkring træerne, så risikoen for væltede træer ikke forøges.

Mere regn og flere storme kan vælte flere træer
Vejret kan få endnu flere træer til at vælte i fremtiden, hvor eksperter forventer mere regn og flere storme.

- Det er et meget aktuelt problem, som vi forventer bliver endnu større i fremtiden, da grundvandet stiger, og der kommer mere nedbør, siger landskabsarkitekt Tage Kansager.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen