Sådan forebygger du ukrudt

Jo før du kommer i gang, desto mere kontrol tager du over ukrudtet i haven. Læs her, hvordan du forebygger ukrudt i køkkenhaven, blomsterbedet og mellem fliser og belægninger

Ukrudt som allerede har sat sig fast i fugerne, kan fjernes med en køkkenkniv eller en fugerenser. Foto: Torben Klint
Ukrudt som allerede har sat sig fast i fugerne, kan fjernes med en køkkenkniv eller en fugerenser. Foto: Torben Klint

Uanset hvad du gør, slipper du aldrig helt for at skulle luge i din køkkenhave og dine blomsterbede henover forår og sommer, hvis du vil ukrudtet til livs.

Men der er alligevel flere ting, du kan gøre for at forebygge ukrudt, så arbejdet bliver minimalt, lyder rådet fra Bolius’ haveekspert, tidligere slotsgartner John Henriksen.

Gennemgå køkkenhaven i efterår og tidligt forår

Du kan forhindre meget ukrudt i køkkenhaven, hvis du gør følgende om efteråret og i det tidlige forår marts-april:

- Fjern alle små spirer, inden de vokser sig store og danner stort rodnet.

- Træk store ukrudtsplanter op og fjern dem.

- Grav køkkenhaven igennem med en havegreb en spade eller skovl kan skære for mange rødder over, hvilket blot spreder ukrudtsplanterne.

- Fjern alle rødder, du finder fra kvikgræs, agersnerle osv. På den måde er der færre frø og rødder, der begynder at spire frem om foråret. Lad være med at fræse, hvis du har problemer med især kvikgræs og agersnerle, for så spreder du blot deres rødder.

Se tema om ukrudt

- Læg ukrudtsdug under belægninger og fliser

I forhold til fliser, perlesten og andre belægninger er der også flere måder, som du effektivt kan forebygge ukrudt med.

Fliser:

Læg ukrudtsdug eller fibertex under fliserne.

Vælg store fliser med smalle fuger, så har ukrudtet mindre plads at vokse på.

Fyld fuger mellem fliser med fugesand.

Fej dine fliser med en stiv kost en gang om ugen. Så forhindrer du, at ukrudtet vokser fast og undgår, at der samler sig jord, ukrudtet kan vokse i.

LÆS OGSÅ: Sådan bekæmper du ukrudt mellem fliser og belægninger

Perlesten og andre belægninger:

Læg ukrudtsdug eller fibertex under perlesten og andre belægninger.

Overvej størrelsen af sten/belægningen. Jo mindre sten, jo nemmere kan ukrudtet vokse frem. Men jo større sten, jo sværere er det at bekæmpe ukrudtet, når det først er der.

Riv belægningen igennem en gang om ugen, så du forstyrrer evt. ukrudtsfrø og forhindrer dem i at vokse. Riv ikke dybere end 2 cm, da du ellers kan få flere frø op til overfladen.

LÆS OGSÅ: Sådan fjerne du bedt ukrudt mellem sten og perlegrus i indkørslen

Plant tæt i blomsterbedet:

Når du skal anlægge et blomsterbed, bør du gøre flere ting for at undgå, at dine stauder kommer til at kæmpe om pladsen med en masse ukrudt.

Dræn jorden først. Læg sort plastik eller andet lystæt materiale ud over jorden og lad det ligge en sæson eller to. Så har du kvalt alle ukrudtskim.

Plant meget tæt i bedet. Sørg for, at der ikke er bare pletter med jord mellem stauderne. Når blomster og buske står tæt, kan lys ikke trænge ned og få ukrudtet til at vokse.

Plant bunddækkeplanter mellem stauder og buske, det kan holde ukrudtsplanter væk.

Dæk bar jord med barflis eller træflis.

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere