Sådan slipper du for invasion af dræbersnegle

Slip for en invasion af dræbersnegle i din have ved at bekæmpe dem først på foråret, mens de er små og ikke har lagt æg endnu. Læs her, hvordan du undgår dræbersnegle

Foto: Ole Steen
Foto: Ole Steen

I begyndelsen og midten af foråret begynder de små dræbersnegle at dukke frem, og det er nu, det er mest effektivt at bekæmpe dem, inden de begynder at formere sig og lægge æg. De unge snegle har overvintret og dukker frem fra deres gemmesteder i kompostbunker og lignende, så snart temperaturen kommer op på 8-10 grader, skriver Bolius.dk.

Sådan slipper du af med dræbersneglene
Her er nogle forskellige metoder til at finde og fjerne dræbersnegle fra din have.

LÆS OGSÅ: Gartneren blev sneglefri med vild have

Tjek sneglens yndlingsskjulesteder

Det kan fx være: Kompostbunken, Brændestablen, Tæt bunddække, Gamle træstubbe

Lav kunstige skjulesteder
Lav kunstige skjulesteder, som kan lokke sneglene til, så du kan indsamle dem. Du kan fx bruge en fugtig avis, en flamingokasse, en plastiksæk eller et gammelt bræt. 

Brug en ølfælde
Snegle elsker ølduft. Husk blot, at det er ulovligt at aflive dyr, herunder også snegle, ved drukning. Så bruger du en ølfælde som lokkemiddel, skal den indrettes sådan, at sneglene ikke drukner i øllet.

Gå på sneglejagt 2-3 gange hver uge
Vær ihærdig med at indsamle dræbersnegle, særligt fra marts, hvor sneglene så småt begynder at dukke op, hvis det er lunt, og til august, hvor de typisk begynder at lægge æg.

Gør fælles front med naboerne
Det er en god idé at aftale med naboerne, at I bekæmper dræbersneglene sammen. Sneglene kan hurtigt vandre fra have til have og så er dit arbejde spildt.

LÆS OM FLERE METODER HER: Dræbersnegle


Sådan afliver du dræbersneglene
Du kan aflive dræbersneglene ved at klippe eller hakke dem over med en spade. Snittet skal helst lægges lige bag sneglens hoved, så dør den hurtigt.

LÆS OGSÅ: Sådan afliver du dræbersnegle

Du kan også samle sneglene i en spand og hælde kogende vand over. Det er en god idé at bruge handsker, når du indsamler sneglene, da deres slim kan være fuld af bakterier.

22 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere