Støtteordning skal sikre billigere fjernvarme

Et bredt flertal i Folketinget vil hjælpe de små, naturgasfyrede kraftvarmeværker med at etablere eldrevne varmepumper. Det betyder, at din fjernvarmeregning kan falde

Et bredt flertal i Folketinget vil gøre fjernvarmen billigere og grønnere. Foto: Torben Klint
Et bredt flertal i Folketinget vil gøre fjernvarmen billigere og grønnere. Foto: Torben Klint

Regeringen samt S, DF, R og SF vil afsætte ca. 53 mio. kroner i 2017 og 2018 til en etableringsstøtte til blandt andet eldrevne varmepumper.

Ministeriet vurderer, at de eldrevne varmepumper sammen med andre effektiviseringer vil gøre det muligt for kraftvarmeværkerne at nedbringe fjernvarmeregninger med ca. 3.000 kroner årligt pr. husstand.

Etableringsstøtten er målrettet de ca. 160 små, naturgasfyrede kraftvarmeværker, der leverer el og varme til knap 300.000 husstande. Det oplyser Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i en pressemeddelelse.             

Familien Buchleitner Andersen fra Sakskøbing måtte undvære strøm i 31 måneder, fordi de nægtede at anerkende og betale en regning på 87.000 kroner. her kigger familien på det amerikanerkøleskab, som de købte få måneder inden lukningen af strømmen. De kan i dag ikke bruge det mere, fordi det har stået slukket for længe. Tæt på Mareridt om monsterregning: Levede uden strøm i 31 måneder

- Fjernvarmesektoren er den forsyningssektor, som har det største effektiviseringspotentiale. Elektricitet fra vindmøller og solceller erstatter i disse år fossile brændsler med hastige skridt, og derfor skal rammevilkårene være i orden, så fjernvarmeværkerne kan vælge billige og grønne alternativer, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Læs også: Så meget el, vand og varme bruger en gennemsnitsfamilie

Branchen positivt stemt over for ændringer
Dansk Energi, erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark, hilser håndsrækningen til fjernvarmeværkerne velkommen, men opfordrer politikerne til at gå skridtet videre.

- Det bedste for danskerne ville være helt at sløjfe elafgiften. Men indtil det er på plads, gør investeringstilskuddet fjernvarmen grønnere ved at sætte strøm til, som det brede politiske flertal ønsker, og som vi har kæmpet for længe, siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.

Midlerne til etableringsstøtten kommer fra den grønne klimapulje, der blev til i forbindelse med PSO-aftalen i efteråret 2016. I klimapuljen ligger i alt 375 mio. kroner, der bidrage til opfyldelsen af Danmarks 2030-mål i den ikke-CO2-kvoteomfattede sektor i perioden 2017-2020.

Læs også: Opvarmning med fjernvarme

Vil sænke elvarmeafgift
Foruden effektivisering af fjernvarmeværkerne ønsker regeringen, at klimapuljen i 2019 og 2020 reserveres til midlertidigt at lempe den såkaldte elvarmeafgift. Afgiften er i dag på 40,5 øre/kWh og dækker hovedparten af el til elvarme for både erhverv og husholdninger.

Regeringen håber, at en lempelse af elvarmeafgiften vil gøre det mere økonomisk attraktivt at udnytte overskudsvarme ved hjælp af varmepumper.

Du kan let spare tusindvis af kroner ved at spare på strømmen og samtidig skifte el-selskab. Foto: Polfoto Tips og guides Undgå el-chok: Sådan sparer du både strøm og penge

- En lettelse af elvarmeafgiften kan bidrage til at rette op på et afgiftssystem, der i dag er skævt og ikke fremmer den grønne omstilling på en hensigtsmæssig måde, lyder det fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Midlerne fra klimapuljen er ikke det eneste greb, der bliver taget i brug for at effektivisere fjernvarmen. Tidligere i år kom regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i mål med en bred aftale, der skal sikre øget tryghed for fjernvarmeforbrugerne og billigere fjernvarme.

Læs også: Det koster de forskellige opvarmningsformer

Fakta om Bolius

Videncentret Bolius er ejet af Realdania.


Videncentret Bolius er ikke-kommercielt og sælger hverken produkter eller tjenester.

Fakta om Bolius

Videncentret Bolius er ejet af Realdania.


Videncentret Bolius er ikke-kommercielt og sælger hverken produkter eller tjenester.

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere