Tallerkener i opvaskemaskine: Skal du skylle dem af først?

Er du i tvivl, om du skal skylle tallerkener af, inden du sætter dem i opvaskemaskinen? Få svar her

Opvaskemaskinen er din hjælper. Se hvordan du bør gøre.

Med mindre din opvaskemaskine kommer til at lugte grimt, fordi du sjældent vasker op i den, er der ingen grund til at skylle tallerkener og andet service af, inden du sætter det i opvaskemaskinen. For opvaskemaskinen kan sagtens vaske det rent.

Læs også: Så klam er din opvaskemaskine - og sådan gør du den ren

Skrab tallerkener, før du sætter dem i opvaskemaskinen
I stedet er det allerbedste råd at gøre som franskmændene: Spis brød til.

Uanset, hvilket måltid du spiser, kan det være en god idé at servere retten med brød til, som du kan skrabe de sidste rester af med. På den måde undgår du også madspild.

Hvis du ikke spiser brød til, bør du skrabe madrester af med opvaskebørsten, inden du sætter tallerkenerne i opvaskemaskinen.

Hvis du har vand stående i opvaskebaljen til ting, der ikke skal i opvaskemaskinen, eller til at tørre borde og komfur af, kan du fugte opvaskebørsten i vandet og skrabe madrester af tallerkenerne eller skylle tallerkenerne helt af. På den måde behøver du ikke bruge så meget opvaskemiddel, opvaskemaskinen kan bedre rense tallerkenerne, og der kommer ikke så meget skidt i opvaskemaskinen.

Det er ikke bedre for opvaskemaskinen, at der er madrester eller fedtstoffer i. 

Læs også: Test: Her er de bedste opvasketabs

Sådan undgår du, at opvaskemaskinen lugter
Opvaskemaskinen kan godt tåle, at du ikke skyller tallerkenerne. Der er et grov-filter og et finfilter, som samler skidtet, Hvis du er grundig til at skrabe tallerkener for madrester, kan du nøjes med at tømme filtrene hver tredje måned.

Men fylder du maskinen med tallerkener med madrester, er du nødt til ofte at rense filtrene – måske en gang om måneden - ellers kommer opvaskemaskinen til at lugte. Og hvis du bruger opvaskemaskinen, mens filtrene er helt stoppede til, kan det gå ud over opvaskemaskinen, og skidtet vil genudfældes på tallerkenerne.

Hvis opvasken står i flere dage i opvaskemaskinen, er det en god idé at skylle servicet af, hvis du vil undgå en grim lugt. Tør også kanterne på lågen grundigt af med en mikrofiber-klud, både på selve lågen og gummikanten af kabinettet. Specielt sidder der meget smuds på gummikanten nederst på lågen. 

Brug en lommelygte eller lys på mobiltelefonen til at tjekke, om der er snavs, skimmelsvampe eller kalk i maskinen. 

Se i videoen herunder, hvordan du holder opvaskemaskinen ren.

Læs også: Fru Grøn: Sådan slipper du af med dårlig lugt i vaskemaskinen

Fakta om Bolius

Videncentret Bolius er ejet af Realdania.


Videncentret Bolius er ikke-kommercielt og sælger hverken produkter eller tjenester.

175 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere