Tjek dit postnummer: Se hvor lejlighederne stiger og falder mest

Der er både fald og stigninger på vej

Det er bedre at være lejlighedsejer i Århus og Odense end Købehavn og Aalborg i 2019. Foto: Thomas Borberg
Det er bedre at være lejlighedsejer i Århus og Odense end Købehavn og Aalborg i 2019. Foto: Thomas Borberg

Ejerne af lejligheder i de store byer er ikke længere de største vindere på boligmarkedet.

Mens priserne på villaer og rækkehuse bevæger sig opad i det meste af landet, vil ejerlejlighederne falde i både København og Aalborg. Det viser en prognose fra Bolighed.dk, der har undersøgt, hvordan værdierne af ejerlejligheder vil udvikle sig i de fire største byer samt landets kommuner.

Køber, slå til i 2019
Forældre, der vil købe en studielejlighed i København til deres søn eller datter, kan glæde sig over, at priserne i 2019 ser ud til at falde. I alle hovedstadens postnumre bliver prisfaldet dog afløst af prisstigninger i 2020.

- Det skyldes, at flere forskellige ting påvirker værdierne i de næste par år. Nye stramme låneregler har gjort det svært at blive godkendt til de billigste lån. Samtidig vil der være en tendens til, at flere ønsker at købe før 2021, så de kan nå at få glæde af skatterabatten, som er en del af boligskatteaftalen, siger administrerende direktør for Bolighed.dk, Christian Jaspers.

Se også: Tjek dit postnummer: Her kommer husene til at stige i pris i 2019

I både Aarhus og Odense forventes prisstigninger i det næste år, mens ejerlejligheder i Aalborg vil falde i værdi, viser prognosen fra bolighed.dk over prisudviklingen i 2019 og 2020.

Priserne falder i København og Aalborg
Postnummer 2150 Nordhavn har tidligere været det postnummer med allermest fart på prisstigningerne, men nu ser 2150 Nordhavn ud til at få det største fald.

Top 5 over postnumre med største fald i år*

1.    2150 Nordhavn                  – 76.330 kr.

2.    1000-1499 Kbh. K             – 68.190 kr.

3.    1800-1999 Frederiksberg  – 64.226 kr.

4.    1500-1799 Kbh. V             – 62.228 kr.

5.    2100 Kbh. Ø                      – 60.804 kr.

*For en ejerlejlighed på 85 kvadratmeter

- Kvadratmeterpriserne er i forvejen høje i disse postnumre, så naturligvis vil prisfald særligt kunne mærkes her. Lejligheder i Nordhavn er yderligere påvirket af den generelle afmatningen i projektsalget i København, siger Christian Jaspers.

Pæne værdistigninger i 2020
Efterspørgslen på lejligheder i de store byer vil fortsat være stor. Et attraktivt byliv, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner vil fortsætte med at tiltrække købere. Det indgår i Boligheds prognose sammen med generelle konjunkturer på boligmarkedet, forventninger til renteudviklingen og tal for beskæftigelsen.

- De lave renter og den høje beskæftigelse bidrager til, at ejerlejlighederne i de store byer vil fortsætte med at stige, når vi kommer ind i 2020, men det er usikkert, hvor meget de nye boligskatter kommer til at påvirke priserne efter 2021, siger Christian Jaspers.

Nedenfor kan du for henholdsvis Aarhus, Odense og Aalborg se de fem postnumre, hvor ejere af lejligheder kan regne med de største værdistigninger og største fald.

Hvis du vil se prognosen for værdistigninger for lejligheder i din kommune, så kan du finde din kommune via dette kort på Bolighed.dk

Du kan også finde en prognose for præcis din lejlighed for de næste 12 og 24 måneder ved at søge på din egen adresse på bolighed.dk

Aarhus: Top 5 over værdistigninger*

1.    8000 Aarhus C        – 12.132 kr.

2.    8200 Aarhus N        – 11.161 kr.

3.    8381 Tilst                – 9.792 kr.

4.    8210 Aarhus V        – 9.681 kr.

5.    8320 Mårslet           – 9.128 kr.

*For en ejerlejlighed på 85 kvadratmeter


Odense: Top 5 over værdistigninger*

1.    5000  Odense C      – 47.876 kr.

2.    5230  Odense M      – 45.585 kr.

3.    5220  Odense SØ    – 38.197 kr.

4.    5200  Odense V       – 36.123 kr.

5.    5260  Odense S       – 31.425 kr.

*For en ejerlejlighed på 85 kvadratmeter

 

Aalborg: Top 5 over værdifald*

1.    9220  Aalborg Øst    – 46.064 kr.       

2.    9000  Aalborg          – 41.286 kr.

3.    9400 Nørresundby   – 37.546 kr.

4.    9210  Aalborg SØ    – 30.786 kr.

5.    9200  Aalborg SV     – 29.275 kr.

*For en ejerlejlighed på 85 kvadratmeter

Kort om Bolighed.dk  

                

  • Bolighed.dk ejes af de fire banker Nykredit, Sydbank, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank.
  • På Bolighed.dk er informationer om flere end 2,3 millioner danske ejerboliger samlet i såkaldt BoligCV, der blandt andet anslår en her-og-nu værdi på den enkelte bolig og præsenterer såvel den historiske som forventede prisudvikling på boligen.
  • Bolighed.dk forsøger at give boligkøbere et overblik over deres fremtidige investering.

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere