Tjekliste før ferien

Slå græsset, sæt tænd-sluk-ure til, sluk cirkulationspumpen og sæt krukker i skygge. Brug denne tjekliste, før du rejser

Undgå indbrud
Luk vinduer og døre. Hasp vinduerne til, hvis de har hasper.

Sæt tænd-sluk-ure til, så lyset bliver tændt med mellemrum. 

Slå græsset i haven lige inden du tager af sted. 

Luk garageporten, så det ikke kan ses, at bilen mangler.

Afmeld avisen.

Undgå post i postkassen. Få naboen til at tømme postkassen eller postkontoret til at opbevare din post.

Lav aftaler med naboerne. Få naboerne til at holde øje med huset og få dem evt. til at: Slå græs. Fylde din skraldespand. Parkere deres bil i din indkørsel.

Informér alarmfirma. Fortæl dit alarmfirma, at du er væk. Hvis alarmen aktiveres, eller der sker indbrud, så rykker de ud uden at kontakte dig først.

Gem værdifulde ting. Gem smykker og andre ting, du holder af. Sørg for, at bærbare computere, mobiltelefoner og lign. ikke kan ses udefra.

Lav lidt rod. Lad hus og have se beboet ud det må gerne rode lidt hist og her.

TEST: Er dit hus et nemt mål for indbrudstyve

Spar strøm og penge
Sluk cirkulationspumpen. Cirkulationspumpen får vandet i dit varmeanlæg til at cirkulere rundt i radiatorerne og sidder ved dit fyr, din fjernvarme eller gulvvarme. Du kan slukke på selve stikkontakten, hvor pumpen et tilsluttet.

LÆS OGSÅ: Sådan sommerlukker du for fjernvarmen

Sluk fryseren. Tøm den og gør den ren, så den ikke kommer til at lugte.

Sluk al elektronik på kontakten. Så det ikke bruger standby-strøm. Det gælder: Tv - Stereoanlæg - Computer - Router - Modem - Spillekonsoller som Playstation og X-Box

Sluk for gulvvarmen. Undgå vandskader og -spild

Tjek tagrender. Fjern blade og snavs i tagrende, tagnedløb og tagbrønde.

LÆS OGSÅ: Tjek husets brønde og undgå vandskader

Luk for hovedhanen, hvis vandhaner eller bruser drypper, eller toilettet løber.

Fjern ting fra udsatte steder. Har du fx tidligere oplevet utætheder eller oversvømmelse bestemte steder i huset, er det en god idé at fjerne ting herfra.

Kom hjem til et rart indeklima
Fjern mad. Fjern frugt, tomater og lign. fra skåle på bordene.

Ryd ud i køleskabet  gem evt. lidt langtidsholdbar mad, så du har lidt at komme hjem til.

Gå ud med skraldeposerne.

Kæledyr
Få dyrene passet. Gerne ved naboer, der selv har dyr, så kan du hjælpe dem en anden gang.

Sæt dyremad frem til dem, der skal passe kæledyrene.

Hold have og potteplanter friske
Lav aftaler med naboen. Få naboen til at: Vande potteplanter - Vande have - Saml potteplanter ét sted - så er de nemmere at vande for naboen. - Stil evt. de udendørs krukker i skygge - Sørg for automatisk vanding.

SE BILLEDSERIEN: Vanding i haven i ferien

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere