Her er Danmarks dårligste kaffemaskine

Kaffemaskinen Severin KA 4114 klarer sig så jævnt ringe på de fleste parametre, at den er Danmarks dårligste

Den ser ikke særligt prangende ud, og det er den heller ikke.

Forbrugerrådet Tænk har testet 18 kaffemaskiner og bedømt den tyske Severin KA 4114 som den samlet set dårligste.

Nu er det ikke fordi, den er dediceret ubrugelig. Den opnår blot som den eneste af alle karakteren middel. Alle andre er 'gode'.

Sprutter
Når Severin KA 4114 dumper, skyldes det, at den er lidt lang tid om at brygge en kop middelmådig kaffe af det vand, der ikke fordamper, når den sprutter vildt under brygningen.

Også termokanden er under middel, men det kan måske være lige meget - for kaffen er alligevel på vej til at blive lunken, når det først når ned i kanden.

Ikke billig
Nu skulle man måske håbe, at den var billig. Den er den ikke. Den koster omtrent det samme som testvinderen Bosch TKA6A041, nemlig cirka 430 kroner.

Severin KA 4114 kan købes hos blandt andre Vupti.

Ekstra Bladet har været i kontakt med den danske importør, som ikke har kommentarer til resultatet af testen.

Og kommunikationschefen hos Severin i Tyskland besvarer ikke sin telefon, men på sin hjemmeside fastholder virksomheden, at den har leveret tysk kvalitet siden 1892.

Se hele den omfattende test hos Forbrugerrådet Tænk her.

64 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere