Hvad fanden koster det?! Sådan bliver du snydt i supermarkedet

Hvis der overhovedet er priser på varerne, kan de være forkerte eller ulæselige

- Egentlig var støvsugeren på tilbud til 499 kroner, men oppe ved kassen forlangte de normalprisen 1299 kroner, forklarer Janne Koc. Foto: Jonas Olufson
- Egentlig var støvsugeren på tilbud til 499 kroner, men oppe ved kassen forlangte de normalprisen 1299 kroner, forklarer Janne Koc. Foto: Jonas Olufson

Kender du til supermarkeder med mange gamle varer, så send et tip til 1224@eb.dk eller en SMS til 1224. (pris: alm. SMS-takst).

Forleden kunne Ekstra Bladet beskrive, hvordan en Netto-butik i strid med loven manglede priser på over 150 basisvarer som salt, gryn, spaghetti, pastaskruer, bananer, brød, fisk, kartofler, tomater, rugbrød, ost, ketchup og kaffe.

Kup - 11. aug. 2018 - kl. 17:50 Discountbutik afsløret: Skjuler priserne på 150 gængse varer

Stram op, for manglende priser er bøvl til besvær for kunderne, lød det fra Forbrugerrådet Tænk.

Det blev smækket skilte op ved varerne, og heldigvis var rodebutikken kun en undtagelse, lovede Netto-chef Kenneth Luxhøj.

Men er den nu også det? Ikke ifølge tusindvis af danskere, som har deltaget i afstemninger på ekstrabladet.dk eller skrevet til avisen med klager over priskaos i dagligvarehandlen i hele Danmark.

Adspurgt ' hvor ofte oplever du, at der mangler priser i discountbutikker?', svarer 19.500 svarende til 87 procent i en afstemning ' ved hvert indkøb' eller ' af og til.' Flest, faktisk 50 procent, oplyser, at der mangler priser, hver gang de handler.

Mange vurderede i øvrigt, at Føtex blandt supermarkederne Bilka, Kvickly, Super-Brugsen, Irma, Meny og Spar er den kæde, hvor der oftest mangler priser.

Så Ekstra Bladet foretog et hurtigt prismangeltjek i to Føtex-butikker - en på Vesterbrogade, København, og en anden på Hvidovrevej, Hvidovre.

I førstnævnte skulle det tilsyneladende være en hemmelighed, hvad 107 forskellige varer - alt fra vin og chokolade til salat og spegepølse - skulle koste.

I Hvidovre manglede der alene priser på et halvt hundrede produkter. Og foran begge butikker jamrede folk over, at når priserne endelig er ved varen, så er de ofte ulæselige på mørke digitale skilte.

En del sagde, at tilbudsvarer ofte sjovt nok ofte ikke længere er på tilbud, når der skal betales ved kassen. Det er noget, som de digitale skilte ellers skal forhindre, fordi de bør ajourføres elektronisk med priserne i tilbudsavisen.

- Jeg blev nær snydt for 800 kroner

Janne Koc, Hvidovre. Foto: Jonas Olufson
Janne Koc, Hvidovre. Foto: Jonas Olufson

- Egentlig var støvsugeren på tilbud til 499 kroner, men oppe ved kassen forlangte de normalprisen 1299 kroner.

Det er irriterende at skulle stå og vente på, at kasseassistenten så skal til at ringe til en kollega for at løse problemet, mens man får bebrejdende blikke fra utålmodige kunder bagved.

- Jeg tjekker altid, om tilbudsvarer nu også slår igennem ved kassen, og det betaler sig, for ellers bliver man ofte snydt for rabatten.

- Hvad fanden koster det?

Peter Risager, Hvidovre. Foto: Jonas Olufson
Peter Risager, Hvidovre. Foto: Jonas Olufson

- Hvad fanden koster det, tænker jeg tit, for der mangler søreme ofte priser i Føtex og Netto - og også i Rema1000. Når der så er priser ved varerne, vises de på mørke, digitale skilte, som er svære at aflæse. Så nogle gange må man stå og vende skiltene i en særlig vinkel, så tallene kommer til syne.

- Jeg savner de gamle papirskilte, hvor man se, hvad noget koster, siger Peter Risager.

- Ingen pris hverken flødeboller til leverpostej

Bjørn Sarauw, Brøndby. Foto: Jonas Olufson
Bjørn Sarauw, Brøndby. Foto: Jonas Olufson

- I Fakta, Føtex og Rema1000 mangler der priser på alt fra flødeboller til leverpostej. Nogle gange scanner jeg selv produkterne, men oftest tager jeg produktet med til kassen og køber det kun, hvis det koster højst det, jeg har besluttet mig for, at jeg er villig til at betale.

- Umuligt at fatte, hvad det koster

Maria Larsen, Hvidovre. Foto: Jonas Olufson.
Maria Larsen, Hvidovre. Foto: Jonas Olufson.

- Det sker, at der mangler priser på varerne, men det mest irriterende er klart de der mørke, elektroniske skilte med mange forskellige priser ved et produkt. De bimler og bamler, uden at man har mulighed for at fatte, hvad produktet faktisk koster. Man står op tripper i en evighed på, at skiltet gider skifte og bare vise, hvad noget koster.

- Man bliver snydt for rabat

Rasmus Mikkelsen, Brønshøj. Foto: Jonas Olufson
Rasmus Mikkelsen, Brønshøj. Foto: Jonas Olufson

- Det sker jævnligt i Netto og Fakta at der helt mangler priser på varerne, men her i Føtex er der større problemer med, at man ikke får den lovede rabat, som man højt og tydeligt er blevet lovet. At man betaler en for høj pris opdager man typisk først, når man er herude på p-pladsen. Så er det tilbage igen og stå i kø. De digitale prisskilte bryder jeg mig heller ikke om, men det er nu mest fordi, der ofte er fejl på dem. Der står noget volapyk i et eller andet kodesprog. Foto: Jonas Olufson.


Der var kun pris ved rejsesalaten. Hvad de øvrige salater skulle koste var hemmeligt. Ved kassen viser det sig, at majonæsesalaterne har forskellige priser. Foto: Jonas Olufson.

Det er tydeligt at se, at varerne er på tilbud, for det står på papir. Men hvad de faktisk koster i kroner og ører er noget vanskeligt på de digitale skilte, hvor grå tal står på grå baggrund. Foto: Jonas Olufson.

Hvad koster det? En nødløsning kan være at finde en scanner, som bør kunne oplyse prisen. Men i Føtex, Hvidovre var der dog problemer med scanneren, så man kun med stort besvær kunne få den til at røbe prisen. Foto: Jonas Olufson.

Føtex: Vi udskifter skiltene

Føtex' salgsdirektør, Jan Larsen, siger om kritikken af de digitale prisskilte:

'Vi er i gang med indføre næste generation af de elektroniske hyldeforkanter (digitale prisskilte), som allerede er i en række butikker. Og vi vil løbende udskifte de nuværende til de nye, som er endnu bedre og endnu mere letlæselige.'

Han forklarer, at Føtex' ansatte altid skal sætte og vinkle dem sådan, at de er nemme at se for kunderne.a

Varehuschef: Det ærgrer mig

Frederik Krohn, varehuschef i Føtex på Vesterbrogade, København, siger om Ekstra Bladets stikprøve, der viste manglende priser på mindst 107 forskellige varer:

'Der er ingen tvivl om, at en stikprøve som denne ærgrer mig, da alle vores varer selvfølgelig skal have priser.

'Og det skal vi stramme op på. Vi ved, at det kan være en irritation for kunderne, og vi har derfor kun en interesse i at være præcise, hvilket også er derfor, at vi har elektroniske hyldeforkanter i det meste af butikken, så priserne altid er synlige og bliver automatisk opdaterede.'

Han fortsætter: ' Jeg kan godt give den kedelige forklaring om, at vi - hen over sommeren - ikke har været gode nok til at fået indarbejdet nye rutiner for netop pris-mærkning, som vi har forsøgt, men ikke er lykkedes med. Men faktum er, at vi selvfølgelig skal være dygtige til det. Og med føtæsk, hvor vi har banket prisen ned på mere end 2000 varer, har vi alt mulig grund til at vise vores gode priser.'

 

195 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere