Ignorerede 14 breve og spildte 14 mio. liter vand

Odenseaneren, som har spildt 66.000 kr. på fjernvarmevand, ignorerede 14 breve fra fjernvarmeværket

Modelfoto: Gregers Tycho
Modelfoto: Gregers Tycho

Ekstra Bladet skrev mandag, at en husejer i det sydlige Odense havde dummet sig godt og grundigt ved ikke at ringe til en vvs’er, der hurtigt kunne have repareret hans varme-installation i bryggerset, så brandvarmt fjernvarmevand ikke skulle gå til spilde.

Det kostede ham 66.000 kr. ekstra på varmeregningen fra Fjernvarme Fyn. Læs den historie her.

Nu viser det sig, at manden blev grundigt advaret gennem 14 måneder.

- Vi får løbende data ind fra 63.000 fjernaflæste målere – også fra denne kunde. Vi advarer hver måned pr. brev alle de kunder, som har et unormalt højt forbrug som, som formentlig skyldes defekte anlæg. Vi opfordrer til, at de kontakter en vvs-installatør. Denne kunde fik 14 breve, som han ikke reagerede på, fortæller Allan Stihøj, kundecenterchef hos Fjernvarme Fyn.

Se også: Vinteren bliver iskold: Sådan sparer du på varmeregningen

Kunden ignorerede 14 breve som dette.
Kunden ignorerede 14 breve som dette.
 

Se brevet Se også: fjernvarme.pdf .

- Vi sender sådanne breve som en service, men det er kundens eget ansvar at reagere. Det er op til den enkelte, om man vil reagere.

Fjernvarme Fyn bliver alarmeret, når 100 kubikmeter vand svarende til 100.000 liter varmt vand på en måned ryger retur fra en husstand til fjernvarmeværket.

Grænsen går, når vandet kun er blevet 0-10 grader koldere, når det forlader husstanden i forhold til, da det køb ind i husstanden.

23 liter vand i minuttet
Hos Fjernvarme Fyn koster en kubikmeter, 1000 liter, fjernvarmevand 4,5 kroner inkl. moms.

Se også: Dumhed koster husejer 66.000 kr. på varmeregningen

Med en ekstraregning på 66.000 kr. har Odense-husstanden returneret 14,7 millioner liter vand, svarende til godt en million liter månedligt i de 14 måneder, anlægget var defekt.

Det svarer til, at han dagligt har ladet cirka 33.000 liter varmt vand fosse gennem anlægget. Eller i timen 1400 liter svarende godt 23 liter vand i minuttet.

- Allan Stihøj, en del af Ekstra Bladets læsere har henvendt sig og bedt dig svare på, hvordan I kan finde på at opkræve 66.000 kroner fra en husstand, som jo blot returnerede en masse dejligt varmt, som I kunne genbruge og dermed få indtægter af to gange. Hvad er svaret?

- Hvis vi havde haft en kedel under et stort bål, havde det været en fordel, men sådan er det ikke. Det er teknisk lidt mere kompliceret: Når det varme returvand løber helt tilbage til kræftværket er det rigtig skidt, for man bruger returvandet til at køle turbiner til el-produktion. Jo bedre man køler turbinerne, jo bedre virkningsgrad får man. Varmt vand køler selvfølgelig dårligt.

- Desuden bruger man retur-temperaturen til at køle varmt røggas fra kedlerne. Jo længere man kan køle det ned, jo bedre er det. Så lav temperatur i returvandet er ønskværdig, siger Allan Stihøj.

- En enkelt læser har spurgt, hvorfor I dog ikke ringede til kunden af bad ham sætte en stopper for den forrykte mænge dårligt returvand.

- Vi har hverken telefonnumre eller mailadresser på kunderne, men vi sender breve. Under ankenævnssagen bekræftede kunden, at brevene var modtaget, svarer han.

- Hvorfor reagerede han ikke?

- Det ved vi ikke.

- Husker du mere grelle eksempler end dette?

- Nej.

Kundecenterchefen forklarer, at fjernvarmeværker ikke er forpligtet til at yde refusion til kunder, men at man alligevel gør det i nogle tilfælde, hvor private boligkunder har været udsat fået ekstraregninger, som skyldes rørbrud og utætte installationer.

Han understreger, at Fjernvarme Fyn har fået app, som gør, at forbrugerne kan følge dit forbrug via deres mobil. På appen kan man aktivere forbrugsovervågning og blive advaret, hvis forbruget er over eller under en vis grænse.

Se også: 100.000 boligejere får kæmpe besparelse på varmeregningen

Se også: Billigere elregninger giver igen faldende priser i Europa

Se også: Nu forbydes oliefyr i mange hjem

126 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere