Ikke en joke: Advarer mod hummer i hummersuppen

Advarsel mod  hummer i hummersuppen - men ikke meget. Derfor går producenten selv til fiskehandleren og køber en hummer, som han kommer i

Mad producenten Amanda Seafood A/S tilbagekalder dåser med Bornholms Hummersuppe i Rema 1000 over hele landet. Fødevarestyrelsen advarer forbrugere der lider af allergi eller intolerance over for skaldyr og mælk om at undlade at spise produktet. Forbrugere, der har købt dåser med hummersuppen, og hvor etiketten med ingredienslisten mangler, kan levere dåserne tilbage til butikken, hvor de er købt. Foto: PR

Det lyder som nytårsløjer, men den er god nok.

Her få dage før årets sidste dag, hvor mange spiser hummersuppe, advarer Amanda Seafoods og Fødevarekontrollen allergikere om, at der kan være hummer i netop hummersuppen.

'Personer, der lider af allergi eller intolerance over for disse ingredienser, kan blive syge, hvis de spiser produktet,' skriver producenten i en pressemeddelelse.

Det fremgår, at etiketten med ingredienslisten ved en fejl ikke var påklistret de langtidsholbare dåsesupper.

Men selv om ingredienslisten faktisk havde siddet på dåserne, ville de afsløre, at de kun indeholder en yderst beskeden mængde af de kostbare skaldyr.

Ekstra Bladet bad i fjor fødevareekspert Michael René prøvesmage produktet.

- Der er en flot hummer på forsiden på emballagen, men kun fem procent hummerkød i. Resten er mest vand og flødepulver, sagde han.

Vagthund Madfup: Beskidte tricks tryller tarvelig mad sund og dyr

Producenten: - Kom selv hummer i hummersuppen
Så Ekstra Bladet telefonerede Christian Sieverts, direktør for Amanda Seafoods.

Er der ikke lovlig lidt hummer i din hummersuppe, nemlig kun fem procent?

- Vel er det ej. For det første er der rigtig hummerkød i. For det andet er det et prisspørgsmål. Hummer er jo hammerdyrt. Men hummersuppen smager fantastisk, som den er.'

Og så indrømmede han:

'Da jeg havde otte gæster til nytårsmiddag, tilsatte jeg en canadisk hummer, choppede den, og serverede den i suppe fra fire dåser. Folk troede, at den var hjemmelavet.'

Der er også mælk i det tilbagekaldte produkt, hvilket nogle allergikere heller ikke kan tåle.

82 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere