Gør din kat klog

Det er ikke kun hunde, der skal stimuleres og aktiveres. Det gælder også for katte. Læs her, hvordan du kan gøre din kat intelligent, nysgerrig og glad

Det er kedeligt for din kat at spise af sin madskål. Med lidt fantasi kan du give den masser af udfordringer for at få fat i sin mad. Den situation ligner kattens liv i naturen meget mere end at få serveret maden hver dag. (Foto: Colourbox)
Det er kedeligt for din kat at spise af sin madskål. Med lidt fantasi kan du give den masser af udfordringer for at få fat i sin mad. Den situation ligner kattens liv i naturen meget mere end at få serveret maden hver dag. (Foto: Colourbox)

Katten i sine vilde omgivelser bruger meget af sin tid til at finde bytte og spise. En kat spiser ca. 16 måltider fordelt over hele døgnet, og den spiser kun friskt nedlagt bytte. Det er forklaringen på, hvorfor vores tamme kat ikke spiser store portioner, og hvorfor den ikke spiser gammel mad.

En hel del katteejere har efterhånden prøvet at smide mad ud, fordi katten ikke er vendt tilbage til maden siden morgenstund, hvor den spiste en portion på størrelse med en mus og derefter gik sin vej. Det får mange katteejere at vælge tørfod og at lade kattens skål stå hele dagen lang med mad i. Praktisk for ejeren, men ikke særlig godt for katten - især ikke for indekatten, som har behov for at blive mentalstimuleret.

At blive stimuleret mentalt er ikke det samme som at blive fysisk stimuleret, dog kan fysisk og mentalstimulering godt kobles sammen i en aktivitet. At blive stimuleret mentalt betyder, at kattens sanser i rækkefælgen lugt/smag, følelse, hørelse og syn bliver brugt og mætter den for oplevelser, som gør den glad og tilfreds.

Se også: Hvad laver katten, når den er alene hjemme?

Drop madskålen!
Katten i naturen kender ikke til tørfoder og madskål, men men ... begge er ganske praktiske og kan bruges, bare ikke nødvendigvis som det ses i mange hjem: Madskålen og vandskålen ved siden af hinanden og begge relativt små. Har du også hund, er dens skåle sikkert noget større, og jeg hører ofte, at katteejere undrer sig over, at katten drikker af hundens skål i stedet for sin egen, der står lige ved siden af madskålen.

Naturen er logisk indrettet. Katten, som den rovdyr den er, vil nødig forurene vand ved at spise sin mad ved siden af det. Det kan betyde sygdomme med døden til følge, og derfor trækker katten byttet væk fra vandkanten. Og derfor bruger katten hundens vandskål. Desuden er den større og passer meget bedre til katten, som bruger sine knurhår som indikator for at vide, hvor meget plads der er i bredden. Den store skål betyder, at katten får bedre plads til knurhårene og dermed har en bedre mulighed for at slappe af, mens den drikker.

Derfor skal din kats vandskål og madskål stå langt fra hinanden.

Se også: Katte kan også blive stressede

Bruger du mad til at stimulere katten? Du kan starte med at fordele maden i flere skål, som du sætter forskellige steder. Og der skal være variation. Det vil sige, at du roterer på skålene og stederne - ellers bliver det kedeligt for katten.

Der findes også aktivitetsbolde, som du kan bruge, især om natten, hvor mange katte er aktive. Med den kobler du fysisk aktivitet og mental stimulering, da katten bruger alle sine sanser for at kunne opnå sit mål: At spise og dermed blive mæt.

Brug din fantasi
Det er ikke nødvendigt at købe en masse dyrt legetøj for at akrivere din kat. Ved at bruge din fantasi og prøve dig frem, finder du ud af hvilke aktiviteter, som passer til din kat: Kan den lide at fiske ting op eller rulle dem ud af et rør. Et tomt marmeladeglas eller tom emballage i pap er gode udgangspunkter. Prøv og se hvad det sker.

Se også: Kom tæt på din kat

Dernæst kan du måske skaffe nogle smartere ting, der kan nemlig købes masser af aktivitetslegetøj til katte. Bolde, der skubbes væk, skuffer der åbnes og trækkes i er sjove og gode. Tager du dem frem og lægger dem væk på skift, får katten også variationer.

Det er også sværhedsgrader i disse aktiviteter. Kan din kat finde af noget og har svært ved at gennemskue noget andet? Naturen er barsk, og derfor er det også brugbart for katten at lære forskellige færdigheder. Det holder den ung og nysgerrig og sørger for, at den kan overleve og få et godt og langt liv. Nysgerrighed er et meget væsentlig element for, at hunden kan mestre livet, og det samme gælder for katten. Indekatten en i høj grad afhængig af sin egen nysgerrighed og af ejerens fantasi til at stimulere, underholde, og lære.

Når din kat leger, kan du studere den: Hvad bruger den til at skubbe ting med, poten eller næsen? Og hvornår bruger den næsen, og hvornår brugen den poten? Jeg kender en kat, der bruger poten til at åbne dørene, men helst sin næse for at skubbe ting, hvor der er mad i, og kan næsen ikke bruges kommer poten frem, men næsen afprøves altid først.

Se også: Gør din kat artig med få tricks

Disse observationer er gode hjælpemidler for at finde ud af, om katten skal have den eller en anden form for aktivitet. Og det er altid en god idé at bruge flere ting samtidig.

En anden ting, som er en god ting for katten, især når de er flere, er at tage et par håndfuld tørfod blandet med godbidder, kald kattene til dig og spred blandingen på gulvet, på terrassen eller et andet sted, hvor kattene skal bruge alle deres sanser for at finde dem. Kattene bliver glade og beskæftiget, når de bruger deres sanser. Mens de sover, fordøjer de maden og bearbejder disse oplevelser, som gør dem til stærke katte.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen