Av, for katten, det gør ondt!

Katte er gode til at skjule deres smerter. Her kan du se, hvordan du kan forebygge sygdom og smerter hos din kat - og vinde billetter til foredrag om katten og dens adfærd

Der er ting, du kan gøre for din kat for at forebygge, at den bliver syg. For det kan være svært at se på en kat, om den går rundt og har ondt. (Foto: Colourbox)
Der er ting, du kan gøre for din kat for at forebygge, at den bliver syg. For det kan være svært at se på en kat, om den går rundt og har ondt. (Foto: Colourbox)

Det høres ofte, at katte generelt har en høj smertetærskel og vil gøre meget for at skjule smerter eller sygdom. I naturen overlever kun de stærkeste individer, og at vise svaghed betyder døden. Derfor sker det ofte, at katten går med smerter eller sygdom i lang tid, inden det bliver optaget. Det er nemlig langt fra altid nemt at aflæse kattens adfærd og vide, hvorfor den gør, som den gør.

Otte ud af ti adfærdsændringer hos katte skyldes smerter eller sygdom, derfor er det meget vigtigt for en adfærdterapeut at vide, om katten lider er smerter eller sygdom, inden der arbejdes med adfærd.

Se også: Det skal du vide, når du køber kat



Se også: Av, sagde hunden... har også katte tendens til at have smerter i bevægelsesapparat. Katten får ofte problemer i forkroppen, blandt andet fordi den springer op og ned mange gange i løbet af dagen. En måde at hjælpe katten er at holde den slank; overvægt belaster både skelet og led. Ifølge Kattens Værn er 40 procent af alle danske katte overvægtige. En stor del af disse katte kan få helbredsproblemer ved uhensigtsmæssige og besværlige bevægelser.
En tur til fysioterapeuten kan gøre underværker både for de fleste kattes krop og adfærd.



Se også: For katten ... nu er det snart nytår igen!

Mere end 50 procent af alle katte har problemer med deres tænder. Og at få tjekket katten hos din egen dyrlæge er ikke nødvendigvis godt nok. Men der findes specialdyrlæger, der har stor ekspertise i tandsygdomme, som du kan tage din kat med til.

Læs mere om katte og tandproblemer her

Piber katten, når den går på kattebakken, skal den til dyrlægen med det samme! Hankattens urinrør er i modsætning til hunkattens ganske snævert. Hankatte bliver derfor oftere ramt af urinsten, som både er smertefuldt og dødsensfarlig for katten. Katten får mest væske via kosten, den drikker ikke nødvendigvis meget vand. Kosten er derfor et vigtigt element i forhold til kattens helbred og dermed også dens adfærd.

Har katten nedsat appetit, bør du også gå til dyrlægen med den, og det samme gælder, hvis den ikke vil have kontakt og trækker sig tilbage, hvis den normalt er kælen og kontaktsøgende. Dyr kan godt været nedtrykt, men det bør først undersøges, om den ændrede adfærd skyldes sygdom eller smerter. Ligesom de mest almindelige adfærdsproblemer som urenlighed og agressivitet ofte skyldes fysiske problemer lige så vel som stress, understimulering eller andet.

Se også: Lær at forstå din kat

Vigtigst er det som katteejer at have 'antennerne ude' og være opmærksom, når kattens adfærd pludselig eller over tid afviger fra dens almindelige adfærd. Forbyggelse er bedre og billigere end behandling. At sørge for den rette kost og et årligt besøg af en fysioterapeut ud over de faste tjek hos dyrlægen er at gøre både dig selv og din kat en tjeneste.

VIND BILLETTER TIL KATTEFOREDRAG MED MICHELLE GARNIER

Svar på disse fire spørgsmål og send dit svar på mail herså er du med i lodtrækningen om 10 x fribilletter til Michelle Garniers foredrag 'Katten og kattens verden' d. 1. februar i Greve Borgerhus.

Hvor lang tid varer graviditet hos en hunkat?

Kan killinger se og høre når de bliver født?

Hvor gammel skal killingerne være før de må videreformidles i følge loven?

Hvor mange tæer har en polydaktilkat?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen