Kendt godsejer brød løfte: Får bøde for slim i køkkenet

Sanne og Svend fra DR-serien 'Godsejerne' har igen fået en sur smiley af Fødevarekontrollen

Foto: Monday Productions
Foto: Monday Productions

Så er den gal igen på Gram Slot, som mange kender fra DR1-serien 'Godsejerne'.

Ejerparret Sanne og Svend Brodersen fik forleden af Fødevarekontrollen en rasende smiley ledsaget af en bøde på 15.000 kroner, fordi isterningemaskinen var møgbeskidt og dermed risikabel for kunderne.

'Isterningemaskine fremstår beskidt med slimede sorte belægninger indvendigt,' skriver Fødevarekontrollen.

Sådanne maskiner kan lynhurtigt blive en tikkende bakteriebombe, hvis de ikke rengøres hyppigt, men det anede de tilsyneladende ikke på slottet.

'Ved forespørgsel kunne virksomheden ikke redegøre for interval på rengøring af isterningemaskine, eller hvem der havde ansvaret for dette,' skriver Fødevarestyrelsen.

Læs den meget kritiske kontrolrapport her.

Sanne og Svend Brodersen har ellers flere gange fået myndighedernes lodrette ordrer på at få styr på hygiejnen.

Se også: Kendt godsejer-par får bøde for griseri i køkkenet

I januar i fjor løftede kontrollørerne pegefingrene og gav Brodersen besked på at gøre rent. Men de lod stå til.

Derfor skruede fødevaremyndigheden halvanden måned senere bissen på og gav dem en bidende sur smiley ledsaget af en bøde på 10.000 kroner.

- Vi lægger os fladt ned. Det, der er sket, er helt uacceptabelt. Jeg tager det fulde ansvar. Vi vil have styr på tingene, men jeg har ingen søforklaringer, der kan forklare, hvordan det kunne ske. Det er ikke godt nok, sagde Svend Brodersen til Ekstra Bladet i fjor.

Han lovede, at der ville blive gjort ordentligt rent, og at der til enhver tid i fremtiden vil være orden i køkkenet. Det løfte indfriede han ikke.

- Det er meget ærgerligt med den seneste kritik. Der er tale om gammel isterningemaskine, som var vanskelig at rengøre oppe i et hjørne. Derfor har vi besluttet at købe en maskine, der er mere rengøringsvenlig, siger Svend Brodersen nu til Ekstra Bladet.

Han pointerer, at rengøringen i køkkenet og madens temperaturer i øvrigt klarede tilsynet til perfektion.

Madsikkerheden har på ingen måde være bragt i fare. Ingen har lidt overlast. Alligevel kan vi ikke leve med at have en isterningemaskine, som kun vores køkkenchef kunne rengøre. Han var ikke på job nogle dage, og så gik det galt, forklarer Brodersen.

Se også: Dansk Michelin-kok dømt i retten

Ove Glerup startede som tømrer og er i dag mangemillionær og ejer af det smukke gods Lynderupgård i baggrunden. Foto: Claus Bonnerup Tæt på Ove startede som tømrer: Går på pension med 200 millioner kroner på lommen

Prins Joachim på markerne nær Schackenborg. Foto: Thomas Wilmann/ritzau Kendte Jordkongen Joachim: Så mange millioner er han god for

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere