Klam alarm: Stor burgerkæde: Vi behøver ikke vaske hænder

Dansk Supermarkeds burgerkæde i fødevarekontrol-krig: De ansatte i små grillbarer vasker jo heller ikke hænder

Carls Jr. producerer ofte reklamer, der har markante blikfang. Her kan du se kædens promovering af den såkaldte Bacon 3-Way Burger

De fleste ved, at det er en god og hygiejnisk idé at vaske hænder, efter at man har stået med hænderne nede i en pose med råt kød.

Især hvis man efterfølgende går hen og rører ved grøntsager og brød.

Men det synes de ikke er nødvendigt i landets største fødevare-detailvirksomhed, Dansk Supermarked, hvis 50.000 medarbejdere blandt andet brødføder danskerne med levnedsmidler fra Netto, Bilka, Føtex, Salling, Starbucks og burgerkæden Carls Jr.

Hånden på råt kød
Ekstra Bladets Maddetektiv har fået aktindsigt i en sag, hvor Fødevarekontrollen skred ind med hård kritik, fordi en medarbejder på Carls Jr.-burgerbaren i Bilka i Næstved Storcenter stak hænderne ned i en pose med rå burgerbøffer.

Herefter lagde han posen ned i skraldespanden og bøffen på grillen for så at gå hen og lave burgeren færdig ved at røre ved salat og burgerboller - uden på noget tidspunkt at vaske hænder.

Dermed satte han sikkerheden over styr, fordi sygdomsfremkaldende bakterier fra posen med det rå kød kunne overføres til salat og brød, fastslog Fødevarekontrollen.

Læs kontrolrapporten Se også: kontrolrapport.pdf .

Straks-indrømmelse
Burgerbarens lokale leder erkendte straks, at den ansatte havde overtrådt procedurerne.

Men så kom Dansk Supermarkeds kvalitetschef Carina Jensen på banen med en krigserklæring mod Fødevarestyrelsen.

Det er hende, som har det øverste hygiejniske ansvar i fødevarekoncernen.

Paris Hilton som reklamesøjle for Carl's Jr. (PR foto) Fødevarer - 24. okt. 2016 - kl. 09:05 Amerikansk fastfoodkæde åbner med tusindvis af gratis burgere

Hun indgav en klage til Fødevareministeriet.

Akterne viser, at hun forsøgte at forsvare den omdiskuterede praksis ved at påstå, at andre gør det samme.

Andre vasker ikke hænder
'Det er Dansk Supermarked Groups opfattelse, at mindre grillbarer med en eller få ansatte ofte håndterer frosne bøffer til fremstilling af sandwich uden at vaske hænder efter hver håndtering af det frosne kød,' skrev hun.

Dokumentation: Læs Carina Jensens klagebreve fra Ekstra Bladets aktindsigt Se også: Carina_jensen_klageskrivelse.pdf og Se også: Carina_jensen_klageskrivelse_1.pdf .

Hun hævdede, at Carls Jr.- medarbejderen havde ' handlet fornuftigt og hygiejnisk forsvarligt' - og vurderede risikoen som ' meget lidt sandsynlig'.

Risiko for sygdom
- Hun er helt gal på den, siger fødevarehygiejne-ekspert Michael René til Ekstra Bladet.

- Medarbejderen har ikke handlet hygiejnisk. Det kan sagtens være, at risikoen er lille, men der er altså en risiko for at forurene salat og brød med bakterier, som gør kunderne syge, så de bør helt klart stramme op.

Fødevareekspert, bromatolog Orla Zinck er enig.

- Dansk Supermarked bryder en helt elementær regel med risiko for fødevaresikkerheden, siger han.

Eksperterne er dermed enige med Fødevareministeriet, som også gav Fødevarekontrollens eksperter ret i, at kritikken var berettiget.

Læs Fødevarestyrelsens argumenter Se også: Fødevarestyrelsen_anbringender.pdf

Påstand
I klagesagen, som Dansk Supermarked altså tabte, fastslår Fødevareministeriet, at det ikke fremmer Dansk Supermarkeds sag, at kvalitetschefen fremsætter en påstand om, at små grillbarer gør det samme:

' Uden i øvrigt at tage stilling til denne påstand skal Fødevareministeriets Klagecenter påpege, at andre fødevarevirksomheders mulige overtrædelse af lovgivningen ikke berettiger Dansk Supermarked til også at tilsidesætte reglerne.'

Om burgerkædens amerikanske hovedkontor er orienteret om sagen er uvist, men de er formentlig taknemmelige over, at danske Nina Agdal optrådte som model i en safig burger-reklame. Se selv Se også: TV: Nina Agdal i ny saftig burger-reklame .

Ekspert: Det dummeste jeg har hørt

- Jeg håber, at denne kvalitetschef blot er kvalitetschef for indkøb af lokumspapir, for hun bør ikke have ansvar for mad og hygiejne, så Dansk Supermarked bør fyre hende og ansætte en kvalificeret, siger fødevareekspert Orla Zinck. Foto: Polfoto / THOMAS LEKFELDT
- Jeg håber, at denne kvalitetschef blot er kvalitetschef for indkøb af lokumspapir, for hun bør ikke have ansvar for mad og hygiejne, så Dansk Supermarked bør fyre hende og ansætte en kvalificeret, siger fødevareekspert Orla Zinck. Foto: Polfoto / THOMAS LEKFELDT

- Det er det dummeste, jeg har hørt i årevis, siger bromatolog Orla Zinck om Dansk Supermarkeds argument om, at også ansatte i små grillbarer undlader at vaske hænder.

- Det svarer til at påstå, at fordi små grillbarer er nogle svin, må Dansk Supermarked også være det. Det er ikke betryggende. Mener hun mon også, at Dansk Supermarkeds ansatte må skide på gulvet og fordre rotter, fordi andre gør det. Jeg håber, at denne kvalitetschef blot er kvalitetschef for indkøb af lokumspapir, for hun bør ikke have ansvar for mad og hygiejne, så Dansk Supermarked bør fyre hende og ansætte en kvalificeret, siger han.

Carina er tavs

Det har ikke være muligt at få kvalitetschef Carina Jensen i tale. Foto: PR.
Det har ikke være muligt at få kvalitetschef Carina Jensen i tale. Foto: PR.

Ekstra Bladet bad for 14 dage siden om et interview med Dansk Supermarkeds kvalitetschef Carina Jensen.

- Vi ønsker et egentligt interview med Carina Jensen om kvalitetschefens holdninger til håndhygiejne, lød anmodningen.

Men det lod sig ikke at gøre at få hende i tale. Til gengæld har koncernens kommunikationskonsulent Kasper Reggelsen sendt, hvad han betegner som et ' statement':

' Fødevaresikkerhed har højeste prioritet i Carl's Jr., der ligger helt i top, hvad angår resultatet af smiley-rapporter. Vi stiller os helt uforstående over for afgørelsen i denne sag, da sanktionen i praksis betyder, at en person skal vaske hænder efter at have taget en gennemkontrolleret bøf i fryseren, uagtet at personen tager bøffen med handsker og tang og dermed slet ikke rører ved bøffen. Vores eksemplificering af håndtering af fødevarer i høringssvaret sker alene for at illustrere det absurde i denne afgørelse.'.

Intet svar
Ekstra Bladet spørger ham herefter:

' Sagen er, at vedkommendes hånd var nede i posen med det rå, frosne kød, hvorved sundhedsskadelige mikroorganismer kunne overføres til spiseklart ferskt grønt og brød. Hvordan kan I forsvare det?'

Det svarer Kasper Reggelsen ikke på.

334 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere