' }); // var allowTopScroll = 'true' === 'true' && 'true' === 'true'; var allowTopScrollPrebid = '' !== 'false'; if ('false' === 'true') { var opener = '1563055200900'; var closer = '1563141599046'; var now = new Date().getTime(); var isOpen = (opener !== '' && closer !== '' && now > parseFloat(opener) && now < parseFloat(closer)); allowTopScroll = allowTopScroll && !isOpen; } var apn_segments = window.eb_segments || []; jppolApn.Initiation({ articleId: '6047827', banners: appBanners, debug: '' === 'true', device: 'desktop', eb_segments: apn_segments, // isFrontpage: 'false' === 'true', publisherId: parseFloat('1410923'), prebidTimeout: '1000', relativePath: 'ekstrabladet/kup', usePrebid: 'true' === 'true', test: '' === 'true', topscroll: allowTopScroll, topscrollPrebidAllowed: allowTopScrollPrebid, topscrollWeekCount: '7' }); window.jppolWallpaper = function (callFunx) { if (window.jppolApn.ebSkyskraper) { window.jppolApn.ebSkyskraper.findWallpaper(callFunx); } }
Annoncørbetalt - Visit Norway

Larmer som dynamit: Her er rovdyret der jager med ekstreme lyde

Udstyret med verdens bedste sonar jagter dette imponerende rovdyr på 50 tons sit bytte dybt under havets overflade

Havets største rovdyr er ofte fundet strandet med ar efter sugekopper fra kæmpeblæksprutter på 5-600 kg. (Illustration: Ed T/flickr)
Havets største rovdyr er ofte fundet strandet med ar efter sugekopper fra kæmpeblæksprutter på 5-600 kg. (Illustration: Ed T/flickr)

For nylig blev verdens største tandhval, kaskelotten, spottet i Vejle Fjord, hvor den var årsag til stor opmærksomhed og begejstring hos de lokale vejlensere. 

Når kaskelotter kommer ind i de danske farvande, kan det ende med at koste dem livet, fordi de store dyr ikke altid kan finde vej tilbage til de dybe have. Heldigvis skete det ikke i dette tilfælde.

Store hvaler har til alle tider virket fascinerende på os mennesker og dyreriget bliver heldigvis stadigvæk ved med at overraske os mennesker med sin komplicerede og avancerede genetiske teknologi.

Især dyrene under havets overflade ved vi ikke specielt meget om, men dansk forskning viser, at kaskelothvalen faktisk er jordens kraftigste naturlige højtaler.

- Vi har fundet ud af, at kaskelottens næse er en kæmpestor lydgenerator, der er i stand til at lave den suverænt kraftigste lyd i dyreverdenen. Vi mennesker er nødt til at bruge sprængstoffer, for at lave lyde, der er lige så høje, forklarer Danmarks førende ekspert i kaskelotter, professor Peter Teglberg Madsen fra Aarhus Universitet, der har forsket i de store pattedyr i godt 20 år.

Kaskelotten er det største dyr med tænder, der har levet på jorden. I  vores del af verden er det fra byen Andenes i det nordlige Norge, at vi mennesker kan komme helt tæt på de enorme dyr. (Foto: Amila Tennakoon/flickr)
Kaskelotten er det største dyr med tænder, der har levet på jorden. I vores del af verden er det fra byen Andenes i det nordlige Norge, at vi mennesker kan komme helt tæt på de enorme dyr. (Foto: Amila Tennakoon/flickr)
 

Rovdyr på 50 ton
Undersøgelserne er foretaget i havet ud for Norges nordlige kyst. Det er et af de bedste steder i verden at komme tæt på de store dyr, der er kendetegnet ved deres karakteristiske enorme, kantede hoved, der udgør cirka en tredjedel af kropslængden.

Hannerne kan blive over 20 meter lange med en kropsvægt på 50 ton. Hunnerne er noget mindre.

Peter Teglberg Madsen beskriver det ret præcist, når han kalder kaskelotten for 'en enorm næse med en påhængsmotor.' Og det er netop næsen med dens op til 5.000 liter spermacetvæske - en flydende, voksagtig substans, der blandt andet blev brugt i olielamper - der gjorde den nu fredede hval til et yndet bytte hos hvalfangere i foregående århundreder.

I dag er det stadig dyrets næse, der gør kaskelothvalen særligt interessant. Men af en helt anden årsag: Nemlig sonaren.

Det er i Kaskelotternes næse, at det hele foregår. Her sidder den naturlige sonar og udsender de kraftigste lyde i hele dyreriget. (Foto: Day Donaldson/flickr)
Det er i Kaskelotternes næse, at det hele foregår. Her sidder den naturlige sonar og udsender de kraftigste lyde i hele dyreriget. (Foto: Day Donaldson/flickr)
 

Fanger bytte med lyd
Senere års forskning i kaskelotternes evne til at bruge lyd har vist, at de enorme dyr er udstyret med et af verdens bedste sonarsystemer.

Den kraftige lyd, som hvalerne kan lave med næsen, bruger de, når de er 100 meter eller mere under havets overflade. Peter Teglberg Madsen forklarer:

- Lydgeneratoren i næsen fungerer som en lydlommelygte med en lydkegle på fem graders bredde, der virker som en sonar og sender lyd retur, når den rammer noget i vandet. På den måde kan de lokalisere bytte op til 500 meter væk, siger hvaleksperten om dyret, der gnasker sig igennem så meget som 300 kg blæksprutter om dagen og ikke går af vejen for at tage kampen op mod kæmpeblæksprutter på over 500 kg.

Hvaler taler sammen
Det er ikke kun til jagt, at kaskelotterne bruger deres kraftige lydsystemer. Kaskelotterne kommunikerer nemlig gennem kliklyde, som det endnu ikke er lykkedes forskerne at tyde.

- Men vi ved, at de via kliklydene kan kommunikere og finde hinanden på ti kilometers afstand. De store hanner endda på helt op til 50 km afstand, siger Peter Teglberg Madsen, der sammenlagt har tilbragt mere end et år på havet sammen med kaskelotterne.

Hundredvis af gange har han været inden for fem meter af de enorme dyr for at sætte måleudstyr på ved hjælp af sugekopper.

For at undersøge hvalernes adfærd og lyde sætter forskerne måleudstyr på de store dyr. Her er det Peter Teglberg Madsen, der sætter en sugekop på en kaskelot. (Foto: Chris Johnson)
For at undersøge hvalernes adfærd og lyde sætter forskerne måleudstyr på de store dyr. Her er det Peter Teglberg Madsen, der sætter en sugekop på en kaskelot. (Foto: Chris Johnson)
 

Fra de målinger ved man blandt andet, at dyrene er i stand til at dykke ned på over to kilometers dybde og være dernede i mere end to timer. Selv er Peter Teglberg dog ret sikker på, at kaskelotterne kan gå ned til godt fire kilometers dybde. Det er bare ikke målt endnu.

Fyrre, fed og langt fra færdig
Modsat hvad man måske oplever i menneskenes verden, så skal kaskelothannerne helst være over 40 år og overvægtig for at have en chance hos damerne.

Det forklarer Peter Teglberg Madsen og uddyber, at det typisk er de ældre og store hanner, der får lov til at parre sig med hunnerne.

Imens svømmer de yngre hanner rundt i flokke på mellem 10 og 50 dyr, indtil de når en vis alder, og derefter tilbringer resten af livet alene i havet i søgen på mad og hunner. Det er flokkene af yngre hanner, som turister strømmer til det nordlige Norge for at se hver sommer.

Havet ud for Vesterålen nord for Lofoten er så populært et sted at søge føde for kaskelotterne, at arrangørerne giver hvalgaranti til gæster, der tager ud på hvalsafari.

Det er særligt i sommerhalvåret, at hvalerne flokkes i dette område inden turen går videre ud i verdenshavene. Da kaskalothvaler lever til de bliver omkring 70 år, tilbagelægger de gennem livet enorme afstande. Kaskelotterne er nemlig ofte på farten. Enten i deres søgen på føde eller når de rykker sydpå for at parre sig.

Også her spiller lyden ind, og det kan være et problem i have fyldt med store skibe.

Menneskelyde forvirrer
- Det er nærliggende at tro, at larmen fra skibene påvirker hvalernes evne til at finde hinanden på de rigtige tidspunkter i parringstiden. Hannerne skal finde vej helt fra det arktiske område til Azorerne, hvor hunnerne holder til i det samme område på måske 500 eller 1000 kvadratkilometer. Og det kræver god brug af deres lytteevner at finde vej, forklarer hvaleksperten.

- Vi ved, at mennesker, der bor tæt på motorveje og lufthavne, lever kortere og er mere syge på grund af støjen. Man kan frygte, at lyden fra skibene også stresser hvalerne og påvirker deres evne til at finde hinanden, og at det på sigt gå kan gå udover bestanden.

Ifølge Peter Teglberg Madsen er der mellem 250.000 og 300.000 kaskelotter i verden i dag. Det er cirka 15 procent af den oprindelige bestand, som århundreders uhæmmet jagt fik gjort et stort indhug i. Bestanden er i dag ikke truet, men menneskers påvirkning af de store dyr er altså ikke slut.

Artiklen er sponseret af Visit Norway for at sætte fokus på mulighederne for at holde ferie i Nordnorge. Drømmer du om at se kaskelotter helt tæt på, så læs mere om hvalsafari i Norge her.

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere