20 syge af østers fra Price

- Vi beklager, lyder det fra de kendte tv-brødre

James Price erkender, at de reagerede for sent på kundernes henvendelser. (Foto: Jens Dresling)
James Price erkender, at de reagerede for sent på kundernes henvendelser. (Foto: Jens Dresling)

20 restaurantgæster er blevet syge af at spise østers på James og Adam Prices restaurant Brdr. Price i København, skriver B.T. torsdag.

Gæsterne har fået Roskildesyge - en enkelt af dem har været indlagt på Rigshospitalet i den forbindelse - efter at have spist novovirus-inficerede østers fra Frankrig og Irland hos de kendte brødre.

Læs også: TV: Alle vil bolle Adam Price

Problemet for restauranten er, at man fortsatte med at servere de inficerede østers mere end en uge efter, at gæster første gang havde oplyst, at de var blevet syge af at spise østerserne på brødrenes restaurant.

Restaurant Brdr. Price skulle efter den første tilbagemelding fra kunderne have kontaktet myndighederne, men det undlod man.

De franske østers, som var dem, der i første omgang gjorde Brdr. Prices kunder syge, var solgt af grossisten Fiskerikajen i Rungsted til syv restauranter i København.

Læs også: Brødrene Price: Lad være med at tælle kalorier, når I besøger os

Kunder på to andre restauranter er også blevet syge af at spise de franske østers.

Herefter købte Restaurant Brdr. Price østers fra Irland, men også de viste sig at være inficeret med novovirus, og nu er østers indtil videre pillet af menukortet.

Restaurant Brdr. Price har nu fået en indskærpelse af Fødevarestyrelsen, fordi de fortsatte med at sælge østers, efter at gæster havde meldt, at de var blevet syge af at spise skaldyrene på brødrenes restaurant.

James Price erkender, at de reagerede for langsomt på kundernes henvendelser:

- Jeg kan ikke andet end beklage. Nu tager vi østers af menukortet og får det først på igen, når vi er sikre på kvaliteten. Grunden til at vi ikke straks reagerede er, at der ofte er mange, der siger, at de er blevet syge af østers - også selv om det skyldes alt muligt andet, siger James Price til B.T.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere