Hjernemad i madkassen

Madpakken skal helst både være indbydende og sund. Men det er mindst lige så vigtigt, at der er brændstof til hjernen hele skoledagen

Der skal rugbrød i madpakken, mener Ann E. Knudsen. (Foto: Colourbox)
Der skal rugbrød i madpakken, mener Ann E. Knudsen. (Foto: Colourbox)

Skoleåret er i fuld gang, og det giver travlhed ved køkkenbordet, når madpakkerne skal smøres. De fleste forældre har nok efterhånden forstået, at ungernes madpakke skal være forholdsvis sund og helst også indbydende. Men det er ikke kun kroppen, der skal have næring til en lang skoledage - hvis børnene skal få udbytte af timerne i skolen, så skal hjernen også have brændstof.

Allerede ved morgenbordet kan man kick-starte hjernes motor med det rigtig brændstof - eller man gøre det stik modsatte. Ifølge hjerneforsker Ann E. Knudsen er der nemlig utrolig stor forskel på, hvor længe hjerne kan køre på eksempelvis cornflakes og en skål havregryn.

- Hvis man starter dagen med cornflakes eller guldkorn, er der brændstof til hjerne i omkring et kvarter. Spiser man derimod grød, havregryn eller rugbrød, er der gang i hjernen i fem kvarter, siger Ann E. Knudsen til ekstrabladet.dk.

Husk mellemmader
Hun understreger, at det er vigtigt, at der er små mellemmåltider i skoletasken til hele skoledagen.

- Jeg er jo fortaler for, at man spiser tit. Især 10-frikvarteret er vigtigt. Giv ungerne frugt og nødder med. Det er med til at holde hjerne i gang frem til frokost, siger hjerneforskeren.

Når klokken nærmer sig frokost, er det altafgørende, at hjernen bliver tanket op, hvis børnene skal have noget ud af de sene timer i skolen. Hvis ikke de får frokost, bliver eleverne rastløse og mister koncentrationen. Og Ann E. Knudsen er ikke i tvivl om, at de gode gammeldags rugbrødsmader er det bedste, man kan fylde madkassen op med.

- Frokosten skal bestå af rugbrødsmader. Lyst brød burde simpelthen forbydes. Salat er også udmærket - og så masser af frugt. Grundlæggende bør der være mere fisk i maden, siger hun.

På pladserne
I de små klasser er det sjældent et problem at få børnene til at spise deres mad, men jo ældre ungerne bliver, des større er chancen for, at madpakken ryger i skraldespanden i stedet for i maven.

- Min erfaring er, at det virkelig ville hjælpe, hvis læreren blev siddende i klassen de første 10 minutter af spisefrikvarteret - og at børnene også skal blive på deres plads. Så bliver madpakken faktisk spist, viser undersøgelser. Børnene opdager hurtigt, at det er federe at tykke en klap-sammen-mad med leverpostej i sig, når de andre sidder med deres mad, end slet ikke at spise noget, siger Ann E. Knudsen.

I frikvartererne om eftermiddagen er en god økologisk müslibar en udmærket ting at give ungerne med.

- Så kan jeg godt leve med, at der er en stribe chokolade på toppen. Hvis bare chokoladekvaliteten er god nok, så er der faktisk de gode antioxidanter i, som hjerne har så godt af, siger Ann E. Knudsen.

Giv børnene mad
Suhr's Husholdningsskole forstår leder Lars Sonne Hansen slet ikke at det i et velfærdssamfund som det danske, er nødvendigt at tale om madpakker til skolebørn.

- Ude på arbejdsmarkedet er en af ting, der bliver brugt til at tiltrække arbejdskraft, god kantinemad. Skolebørn får intet og det er en underlig skævvridning, når man tænker på, at børnene er vores fremtids vigtigste ressource, siger han.

Lars Sonne Hansen er lidt bekymret for, at glitterbladenes glamour-madpakker får mange forældre til at give op på forhånd.

- En madpakke skal være realistisk i hverdagen. Og pålægschokolade er faktisk en fantastisk ting. Hvis 15 gram chokolade kan få ungerne til at spise 30 gram rugbrød, så er det helt fint med mig. Men ellers skal man selvfølgelig holde sig til de otte kostråd, der er de officielle i Danmark, siger han.

Lederen af husholdningsdelen på Suhr's opfordrer til, at forældrerådet i hver enkelt klasser laver regler for, hvad der er god madpakkekultur - både for krop og for hjerne.

1 af 2 Børns læsefærdigheder afhænger af mad, motion og musik - det er nemlig direkte hjernestimulation, mener hjerneforskeren. (Pressefoto)
2 af 2 Der skal rugbrød i madpakken, mener Ann E. Knudsen. (Foto: Colourbox)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere