Grønne pølser til Grøn Koncert

Glæd dig til 1,4 ton grønne pølser til dette års grønne koncerter. Omregnet er det 22400 pølser, der farvemæssigt falder i med græsset

Der bliver ingen prisforskel på de røde, brune eller grønne slamberter til årets koncerter. (Foto: Claus Petersen/Tulip)
Der bliver ingen prisforskel på de røde, brune eller grønne slamberter til årets koncerter. (Foto: Claus Petersen/Tulip)

Det er ikke kun Tuborg, der har den 'rigtige' farve ved de grønne koncerter i år. Når den første koncert løber af stablen den 17. juli, har Tulip specialfremstillet grønne pølser til boderne med hotdogs og kradsere.

- Den største opgave har været at finde farven, der akkurat som den røde, ligesom bliver spraymalet udenpå pølsen, siger Mads Aagaard til ekstrabladet.dk. Han er nordisk kategorichef for pølser hos Tulip, og har været med i alle de grønne nuancer.

Helt naturligt
- Farven skulle helst hænge fast ved opvarmning, så det ikke ender med brune pølser og grønt vand. Efter et par test har vi fundet den rigtige kombination, og vi er endt med et plantekstrakt, der også bruges i vingummi og gele, siger Mads Aagaard.

Udviklingen fra idé til færdig pølle har varet omkring fire måneder. Og den nordiske kategorichef har naturligvis selv sat tænderne i det grønne skind.

- Det er en syret oplevelse, altså, rent visuelt. I en blindtest vil ingen kunne smage forskel. Men det er lige, den der første bid, der skal overvindes, siger Mads Aagaard.

Tilbage er kun at håbe, at der er grønne pøller nok til alle otte koncerter. De 1,4 ton udgør omkring en femtedel af det forventede pølsesalg.

1 af 2 
2 af 2 Der bliver ingen prisforskel på de røde, brune eller grønne slamberter til årets koncerter. (Foto: Claus Petersen/Tulip)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen