Julefrokostens bedste snaps

kup! guider dig til den gode akvavit. Vi har testet 10 snapse og kåret testens vinder og taber

Eksperterne gik til snaps-testen med ildhu. Fra Venstre er det Lars Rønnow Kaas, Flemming Stenalt og Leif Frost. (Foto:Bjørn Stig Hansen)
Eksperterne gik til snaps-testen med ildhu. Fra Venstre er det Lars Rønnow Kaas, Flemming Stenalt og Leif Frost. (Foto:Bjørn Stig Hansen)

Julefrokoster er lig snaps. Den stærke drik er et must til den fede julemad, og den løfter stemningen til vilde højder.

I julens tjeneste satte kup! sig for at teste den forkætrede drik, som nogle elsker og andre hader. Men da kup!s journalist ikke bryder sig om snaps, måtte der ægte eksperter til. Så vi inviterede to snapsekendere, Lars Rønnow Kaas og Flemming Stenalt fra Dragør Dampbrygger Laug på Husmanns Vinstue i det indre København, hvor ejer Leif Frost stod klar med snaps og deltagelse.

En for en blev snapsene serveret, der blev lugtet, iltet og drukket. Eksperterne vidste ikke på forhånd, hvilken snaps de havde i hænderne. Og efter at have været igennem alle ti stod en ting klart: At den karakteristiske kommensmag deler vandene. To af dommerne, Lars og Flemming, mente, at en stærk kommensmag er et minus. Den sidste dommer, Leif Frost, var anderledes glad for den traditionelle kommensmag. Vinderen blev Krone Akvavitten fra spritfabrikkerne, mens overraskelsen var Nettos billige, islandske snaps.

Testvinder:Aalborg Krone akvavit
40 procent alkohol, 70 cl.

Fem ud af seks stjerner

’Har en dejlig fersk smag og er meget mild’, lød skudsmålet fra Flemming. ’Vækker virkelig smagsløgene til live med en skarp spiritussmag’ og ’den er god’, lød det fra de to andre dommere. Med andre ord: En super snaps, der på en gang er stærk og mild. Et næsten enigt dommerpanel gav den topkarakter.

Pris: 109,95 kroner

O.P. Anderson Aquavit, svensk
40 procent alkohol, 70 cl.

Tre ud af seks stjerner

Aalborg jubilæumsakvavit
42 procent alkohol, 70 cl.

Tre ud af seks stjerner

Frisk Aalborg citronsnaps
25 procent, 50 cl.

Tre ud af seks stjerner

Geyser Akvavit, islandsk
38 procent alkohol, 70 cl.

Tre ud af seks stjerner

Linie Aquavit, norsk
41,5 procent alkohol, 70 cl.

Tre ud af seks stjerner

Svendborg Gylden Snaps
38 procent alkohol, 70 cl.

Tre ud af seks stjerner

Juleakvavit fra spritfabrikkerne
47 procent alkohol, 70 cl.

To ud af seks stjerner

Rød Aalborg
45 procent alkohol, 70 cl.

To ud af seks stjerner

Testtaber:Brøndums Snaps
40 procent alkohol, 70 cl.

Én ud af seks stjerner

’Har karakteristisk kommensmag’ mente Flemming, og de to andre dommere var enige. Men også ’flad’ og ’kedelig’ i smagen. Ifølge Lars også en ’mild damedram’. Ikke en snaps, der imponerede dommerpanelet.

Pris: 92,95 kroner

1 af 3 Testens vinder med fem ud af seks stjerner er Aalborg Krone Akvavit, der i følge testpanelet har en dejlig og fersk smag.
2 af 3 Testens taber med kun én ud af seks stjerner er Brøndums Snaps, der er flad og kedelig i smagen.
3 af 3 Eksperterne gik til snaps-testen med ildhu. Fra Venstre er det Lars Rønnow Kaas, Flemming Stenalt og Leif Frost. (Foto:Bjørn Stig Hansen)
0 kommentarer
Vis kommentarer