Ugens middag: Rødkål fra bunden

Ejeren af gourmet-restauranten De Gaulle giver sit bud på, hvad du kan servere for dine gæster. I denne uge: Hjemmelavet rødkål

Hjemmelavet rødkål
1 rødkål
50 g smør
200 g ribsgele
Saft af to appelsiner
1 tsk. Allehånde
2 dl balsamico-eddike
Salt

Hvis du er træt af rødkål fra glas, så er det faktisk slet ikke så svært at lave det selv. Faktisk er det så overraskende let, at det bare er at komme i gang. Du skal blot gøre som beskrevet nedenfor:

Rødkålen snittes fint og blancheres i kogende vand.

Når blanchering er færdig, tages kålen op og dryppes af og sauteres herefter i smør.

Appelsinsaft og balsamico-eddike tilsættes og reduceres til det halve ved kogning. Ribsgele og allehånde tilsættes, og kålen krydres med salt. Tilsæt eventuelt lidt vand.

Kålen koges mør. I stedet for at lægge et låg på gryden, lægges der et stykke bagepapir over. Dette gør, at dampen bliver omkring kålen, og den brænder ikke så let på.

Når disse trin er fulgt, står du med en dejlig hjemmelavet rødkål, som familien med glæde vil kaste sig over.

1 af 6 Den færdige kål serveres til hamburgerryg.
2 af 6 Rødkålen snittes fint.
3 af 6 Alle ingredienser til hjemmelavet rødkål.
4 af 6 Appelsinsaft og eddike tilsættes.
5 af 6 Kålen blancheres i kogende vand.
6 af 6 
0 kommentarer
Vis kommentarer