Er det her verdens stærkeste kaffe?

En barista fra New York har angiveligt eksperimenteret sig frem til verdens mest potente kaffeblanding

En amerikaner har angiveligt opfundet verdens stærkeste kaffeblanding. En kop kaffe indeholder omtrent 50 til 150 mg koffein, mens en kop Death Wish-kaffe indeholder lige knap 276 mg koffein (Foto: Death Wish Coffee)
En amerikaner har angiveligt opfundet verdens stærkeste kaffeblanding. En kop kaffe indeholder omtrent 50 til 150 mg koffein, mens en kop Death Wish-kaffe indeholder lige knap 276 mg koffein (Foto: Death Wish Coffee)

Det er mandag formiddag efter en af årets helt store julefrokostweekender, og måske synes du, dine øjenlåg hænger lidt.

Det er der heldigvis råd for, for en 31-årig amerikaner fra New York har opfundet en kaffeblanding, der angiveligt er så potent, at den ifølge New York Daily News kan kategoriseres som verdens stærkeste.

Blandingen hedder ’Death Wish Coffee’, og den er ikke for tøsedrenge eller folk med tarmproblemer. I hvert fald hævder baristaen bag blandingen, Mike Brown, at kaffen indeholder 200 procent mere koffein end en almindelig kop kaffe.

Blanding med vinger bagud
En kop kaffe indeholder omtrent 50 til 150 mg koffein. Styrken afhænger dels af blandingen og af, hvad du blander kaffen op med. Til sammenligning indeholder én kop Death Wish-kaffe lige knap 276 mg koffein.

Danskerne er glade for alkohol. Meget glade og vi indtager meget mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Frederiksberg ligger lige efter Fanø og Samsø på listen over de kommuner, hvor flest borgere drikker for meget. (Foto: Andreas Szlavik) Vagthund Så meget ryger og drikker vi Så meget ryger og drikker vi

Faktisk er kaffen så stærk, at de kaffetørstige vovehalse på etikken bliver advaret mod at drikke mere end to kopper om dagen.

Mike Brown har haft adskillige tusinde bønner mellem hænderne, mens han igennem seks år har drevet egen kaffevirksomhed. Og ifølge ham er den hyperpotente kaffeblanding et resultat af, at flere og flere begyndte at efterspørge stærk kaffe.

0 kommentarer
Vis kommentarer