Fem superfede mikroovnstricks

Lave skum til latte, popcorn uden fedt og pres mere saft ud af dine citroner

Lav skum til din latte, pop dine egne popcorn uden fedtstof og pres mere saft ud af dine appelsiner med et par mikroovnstricks.
Lav skum til din latte, pop dine egne popcorn uden fedtstof og pres mere saft ud af dine appelsiner med et par mikroovnstricks.

Hvem gider give 40 kroner for en latte, når du nemt kan lave dit eget luftige skum ved at bruge et lille trick derhjemme? Du skal bare bruge din mikroovn.

Den kan også hjælpe dig til at presse mere saft ud af appelsiner og citroner, lave dine egne mikroovnspopcorn og stege sprødere bacon. BuzzFeed Blue viser fem fede tips og tricks med mikroovnen i en ny video:

* Lav sprøde taco-skaller ud af tortillas: Rul din tortilla let sammen indeni et krus, så den ligger op ad kanten. Læg kruset på siden og placér den på en tallerken. Giv den 1 minut i mikroovnen. Husk at hælde den ud af kruset, når den er færdig, så du ikke brænder fingrene.

* Lav mælkeskum til din latte: Hæld mælken i et syltetøjsglas og sæt låg på. Ryst i 30 sekunder. Giv den 30 sekunder i mikroovnen. Brug en ske til at hælde skummet i din kaffe.

* Få mere saft ud af citroner og appelsiner: Skær frugten over i to halve. Sæt den med den skårne side opad på en tallerken og giv den 10-20 sekunder i mikroovnen. Så kan du presse den som normalt, men få mere saft ud af den.

* Steg sprødere bacon: Placér to stykker køkkenrulle på en tallerken og fold dem i to, så de ligger dobbelt. Placér dine baconstykker i ét lag mellem de to lag køkkenrulle. Giv dem ét minut i mikroovnen pr. skive.

* Steg popcorn uden fedt: Tag en papirspose ud og hæld ca. 1.25 dl popcorn i. Fold enden af posen flere gange, ligesom du ville gøre med en kaffepose, så den ikke går op. Giv popcornene 3 minutter i mikroovnen. Du kan salte dem bagefter eller give dem lidt krydderier, hvis du har lyst.

61 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere