Kendt tv-kok forlader historisk hotel

TV-kokken Thorsten Schmidt skal ikke længere være chefkok for Ruths Hotel

Thorsen Schmidt vil endnu ikke fortælle, hvad fremtiden bringer. (Foto: Polfoto)
Thorsen Schmidt vil endnu ikke fortælle, hvad fremtiden bringer. (Foto: Polfoto)

Han er kendt fra TV2-programmet 'Danmarks bedste amatørkokke', hvor han agerer dommer og for sin eksperimenterende gastronomiske stil.

Men nu er jobbet som chefkok for det kendte nordjyske Ruths Hotel slut for Thorsten Schmidt, skriver Nordjyske.

Hotellet vil således tilbage til en mere klassisk gastronomisk stil.

- Vi har været overordentlig glade for samarbejdet med Thorsten Schmidt. Men vi er ikke 100 procent overbeviste om, at Gl. Skagen for alvor er klar til hans meget personlige, innovative og legende nye nordiske stil, siger Peter Christian Jensen, direktør på Ruths Hotel, til avisen.

Thorsten Schmidt takker hotellet for sin tid, men vil endnu ikke fortælle om, hvad fremtiden bringer.

- Jeg har stor respekt for Ruths Hotels værdier og traditioner, men ønsker ikke at vie de næste år til en rejse i det klassiske køkken. Jeg ønsker Ruths hotel og mine mange dejlige kolleger held og lykke fremover. Jeg har forskellige muligheder på hånden, og vil i løbet af marts være klar til at fortælle om det næste spændende kapitel i mit faglige liv, siger han.

Ny køkkenchef bliver Dennis Juhl, som er tidligere souschef på stedet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere